NaCl Showcooking på Restaurant Kanalen

NaCl Showcooking på Restaurant Kanalen

Nu er det godt nok over en uge siden, men I skal alligevel lige kigge med og se de flotte retter fra forrige søndags NaCl Showcooking #22.

NaCl er en samling af unge, ambitiøse kokke, der mødes jævnligt i en gastronomisk legestue, som vi andre kan komme med til ved at købe billet. Det er en slags pop-up arrangementer, som foregår på forskellige locations fra gang til gang. Sidst jeg var med foregik middagen i studiet til tv-programmet Masterchef.

Denne gang hoppede jeg på metroen til Christianshavn og gik en stille, kold søndag aften den smukke tur fra Christianshavn Torv til Restaurant Kanalen på Wilders Plads. Der er så fint i de gamle gader på Christianshavn. 

Kanalen har en Bib Gourmand i Michelinguiden. Jeg har faktisk aldrig spist der, og det har jeg sådan set stadig ikke, for NaCl #22 foregik i Kanalens selskabslokale bagved den røde hovedbygning. Dog var Kanalens eget køkken repræsenteret i en af de 9 retter denne aften – mere om det senere.

Der var først et glas bobler og en appetizer lavet på tapiocamel og rødbedesaft.

Så tog vi plads og startede med Rasmus Leck Fischers (som p.t. er freelance og bl.a. laver Masterchef) smukke ret – som jeg også synes var aftenens bedste: kartoffelsalat lavet på 3 slags kartofler: æggeblommekartofler, bintje og rosa kartofler. De var skåret i små kugler og kogt al dente og derefter vendt i en syndig creme af mayo lavet med brunet smør (!) og friskost. Der var også en slags chips lavet af karoffel, sprøde friterede rosa kartofler, vinterportulak, vinterkarse, fuglegræs og tapioca. Mega lækkert, fyldigt og samtidigt frisk. Virkelig flot måde at få en smuk og forårsagtig ret ud af vinterlige ingredienser. Rasmus er virkelig dygtig.

Jeg var også meget vil med denne ret ,der kom fra Andreas Møller og Morten Ostenfeldt fra Kanalen: Røget stenbider, stenbiderrogn, friteret porreskæg, brændt porrevinaigrette, dildkulger (måske af tapioca?), mayo af porre og fine skud af ramsløg.

Will King Smith fra Geranium lavede denne ret af blåmuslinger pakket ind i tyndskåret glaskål – tror jeg – og en spinatpuré. Meget rentsmagende, men måske lidt kedelig ret, der manglede noget til at binde elementerne mere sammen.

Her står de mange kokke og elever og anretter næste ret, der var Mette Dalgaards (Geist) “Rød”.

Hun fortalte inden serveringen, at hun havde kæmpet for at prøve at farve en æggeblomme rød. Det var ikke så nemt, men her var resultatet af den røde ret: En lidt rød æggeblomme med rødbede, der havde været gennem kødhakkeren og blev serveret med stenbiderrogn og rød skovsyre. Retten manglede salt og var lidt kedelig, for stenbiderrognens fine smag blev overdøvet af den kraftige rødbede. Men utroligt pæn.

Endnu en smuk ret kom i form af denne Forlorne Skildpadde fra Julien Risbourg (Spisehuset 56 gr.) Jeg har seriøse traumer over totalt klammoella forloren hare fra dåse, som min farmor og farfar var helt tossede med. Min farfar var entreprenør og når der blev holdt rejsegilde var familien ofte inviteret med. Jeg så altid frem til almindelig rejsegildekost som frikadeller med kartoffelsalat eller pølsebord, men næ nej. Mine bedsteforældre var til forloren skildpadde Jaka! Det så ud, lugtede og smagte (tror jeg) fuldstændig som kattemad. Det kan ikke fikses med et halvt, kogt æg over. Føj, hvor var det en træls oplevelse. Og hvad laver fiskeboller i det hele taget i en gryderet med kalvekød?? Smager skildpadde virkelig af en blanding af kalv og fisk? Jeg tvivler!

Men tilbage til Juliens smukke og lækre udgave af denne så traumatiserende ret: Han havde naturligvis dekonstrueret retten, så den ikke var klam overhovedet. I bunden var saltet, rå torsk som tatar, der var tern af saltet kalvetunge og vist også noget kalvebacon. Der var persillerod, persille, en vidunderligt duftende sauce og nogle andre elementer, bl.a. en æggeblommecreme. Virkelig fin, femninin og lækker version af en klassiker, som helt sikkert smager fint i den gammeldags, hjemmelavede version, bare ikke fra Jaka-dåse!

Martin Bjørn (Brdr. Price i Tivoli) lagde ud med at fortælle, at nu skulle have noget mad, man kunne blive mæt af. Han havde lavet svenske kødboller med kartoffelmos. Som han beskrev det, var det en ret, vi alle sammen kendte godt fra et svensk møbelhus. Og så var kødbollen i øvrigt lavet af hest! (hej, Ikea!).

Det magre hestekød var finthakket og trillet til store kødboller, som var stegt. Retten kom med en fyldig sauce, cremet kartoffelmos med sprøde kartoffelchips (tror jeg nok), timian og syltede tyttebær. Klassisk og velsmagende. Og hestekødet var lækkert og lidt sødt i smagen. Meget som godt hængt oksekød.

Endnu en Geranium kok kom på scenen: denne gang Adrien Norwood, der stod for aftenens osteservering. Han havde valgt den franske, skrigorange ost, Mimolette. Den var snuldret i små stykker og serveret på en stegt skorzonerrod med hyldeblomstvinaigrette og en emulsion af Mimolette. Sjovt nok er de fleste af de retter, jeg har fået fra Adriens hånd i det orange farvespekter. Det havde han ingen forklaring på, men han må være vild med farven 🙂

Til dessert var der denne flotte sag fra Christoffer Sørensen (Dragsholm Slot). Han havde været en tur i skoven omkring Dragsholm Slot og fundet bl.a. Hæg, som er et træ, har både bær og bark, der har en mandelagtig smag. Jeg er ikke klar over, hvilken del af træet, Christoffer brugte i sin ret, men mandelsmagen var tydelig. I midten er det en parfait, der er toppet med mælke-nougatin. Der var et pulver og en creme med gran og så et andet hvidt pulver med tøris, som prikkede på tungen. De grønne blade er skovsyre. En let og appetitlig ret, som slet ikke var tung, men stadig tilfredsstillende med sødme og cremethed.

Middagen blev afsluttet med et crazy indlæg fra Anton Eff (vistnok WD-50 i New York). Han havde brugt oceaner af tid på at puste æg til alle gæsterne og fylde dem med forskellige cremer  med smag af jordbær, vanilje eller chokolade. Til det havde han brugt kanyler, som han vist også havde haft et værre mas med at skaffe. Vi fik hver en kop med tøris, som vi skulle slå vores æg ud i og så røre rundt. Et voilà: is. Det var sjovt og smagte godt, men det var kun en lille bitte mundfuld. Og man skulle altså passe på klumperne af tøris, for det er jo for koldt at få i munden.

En vildt sjov aften og middag på højt niveau. Jeg morede mig ved mit bord, hvor jeg sad med en masse folk, jeg ikke kendte (se topbilledet). NaCl Showcooking events er sjove for dig, der går op i gourmetmad og samtidigt har lyst til at møde nye mennesker over et måltid.

Det kan være svært at få billet til de eftertragtede arrangementer. Følge med i NaCl’s nyhedsbrev, så ved du hvornår du kan købe billet til næste Showcooking event. Prisen er kr. 500 ex. vin.