
Morgenmad på Sarabeth’s i New York – og kendisspotting!
På Upper West Side på Manhattan spiste vi morgenmad på Sarabeth’s på Amsterdam Avenue. Det er en kæde, og de findes rundt omkring på østkysten – amerikansk homecooking – comfort food. Den slags. Vi fik en hyggelig og god morgenmad og så viste det sig faktisk, da jeg kom hjem og sad og så billederne igennem, at jeg vist har fået taget et paparazzibillede af en mega stor kendis, uden at opdage det. Jeg tror i hvert fald det er ham. Mere om det længere nede…
Min mors fætter David fik disse pandekager, som jeg smagte. De var sygt gode. Luftige ricotta-citron pandekager med ekstra ricotta og ahornsirup til. Vildt lækkert.
Han bestilte disse hjemmelavede pølser til. De kom med lidt abrikoschutney. Man kan se, de smager godt, ikke? Man skal ikke kimse ad en god pølse.
Jeg fik eggs benedict med laks. Hollandaisen var ikke den bedste i universet, men det var stadigt lækkert og utroligt spiseligt.
Og kendissen?
Gerard Butler – god dammit! Er det ikke ham? Han er jo totalt hot, og tænk at jeg så har stået uskyldigt og fotograferet restauranten uden at opdage ham. Måske er det derfor han ser sådan lidt skuffet ud? Er det ikke Gerard Butler?
Undskyld jeg ikke så dig, Gerard. Jeg mente det ikke!
Julia Olsen
Posted at 19:16h, 03 novemberWauw! Nu har jeg fulgt din madblog i nogle dage og jeg er virkelig blevet inspireret!
Og nu kommer du med et billede af denne lækkerbisken? Udover din lækre mad forstår du virkelig at tilføje det helt rigtige accessory til din blog! I denne omgang blev det Gerald – mh, det er hvad jeg kalder en fabelagtig kombi!
Hanne Høi
Posted at 14:58h, 03 novemberEr sikker på at han løber vildt glad rundt og praler med at han så Mira 🙂
Tak for dine fine indslag, man føler man er lidt med rundt i den store madverden.
Mira Arkin
Posted at 15:04h, 03 novemberTak skal du have. Og ja, Gerard går helt sikkert og ønsker, han fik sagt hej til mig 😉
Bettina Amden
Posted at 13:49h, 03 novemberSAAAAAVLE
Signe
Posted at 11:24h, 03 novemberOOOOOOOOOOOOOOMG. Nu bliver jeg lige nødt til at gå lidt i teenage-mode, fordi jeg ELSKER ham. og JO det er da ham! For satan, hvor er du heldig (selvom du ikke lige vidste det i situationen) haha!
Ps. maden ser også lækker ud 😉
Caroline
Posted at 11:20h, 03 novemberJa, det er da SÅ meget Gerard Butler!!!!! Wow, han er altså en flot flot mand 🙂