Moderne smørrebrød på super hyggelige Selma
Jeg fik aldrig prøvet Selma, da de lå i nu døde Westmarket. Men heldigvis havde de så stor succes med deres moderne smørrebrød, at de åbnede egen restaurant i Rømersgade, lige ved Torvehallerne (og ved siden af Arbejdermuseet). Peter og jeg var derinde i sidste uge og spise frokost og nyde en voksenfrokost i byen uden unger.
Selma er en lille restaurant og jeg anbefaler at reservere bord, for stedet er populært, og jeg kan virkelig godt forstå hvorfor. Smørrebrødet er LÆKKERT ! Der bruges moderne metoder som broken gel, pulver og den slags, men det er samtidig super klassisk for det er nu en gang i mange af serveringerne et stykke rugbrød med noget på – og der er både proteiner og fedt (og masser af grønt).
Der er meget hyggeligt i den lille restuarnt med trægulve og fint blomstret tapet på endevæggene. Samtidig er det meget nordisk, enkelt og rent i udtrykket.
Peter fik Christiansøpigens kryddersild, som ikke var en mad, men en fin servering med to smalle fileter, rugbrødscrumble, et ton karse og en masse friskrevet peberrod og så lige en god sjat brunet smør. Han syntes det var den bedste sildseservering, han nogensinde havde fået! Det var rigtig fint – en sild behøver ikke være en sildemad. Frækt med brunet smør.
Selma har Mikkeller øl på fad – de skiftes ofte ud og man kan læse på tavlen, hvad der er på hanerne for tiden. Jeg smagte en forfriskende riesling øl – en hvedeøl med riesling i, som havde masser af syre fra rieslingdruerne. Spændende smagsoplevelse, som var et eller andet sted mellem øl og hvidvin. Peter drak en rødlig IPA, som jeg ikke kan huske navnet på.
Jeg guffede min rugbrødsmad med tykke skiver fast røget laks fra norske Kvarøy, som opdrætter laks uden brug af alle mulige klamme kemikalier. På laksen var et bjerg af grønkål fra søde super bondemand Søren Wiuff – noget af kålen var ristet helt sprød, noget af den var rå (eller måske meget let blancheret?) og vendt med lidt dressing tror jeg. Jeg elsker kål – der er så meget smag og saft og kraft i. Inde under al kålen lå et blødt pocheret æg, som spalttede lækkert ud og gav cremethed. Uhm!
Der var også stor mumse-faktor over den smørstegte rødspættefilet med citronmayonnaise, syltede perleløg, små stykker agurk, friskpillede søde og faste rejer (det er svært at slå en god reje! Kæft, det smager godt!), toppet med issalatblade der var drysset med lysegrønt ærtepulver, så det så eventyrligt og frosted ud. Så lækker en mad. Fisken var selvfølgelig perfekt blød indvendigt og der skete en masse i munden med de cremede og sprøde elementer sammen med fisken.
Jeg sluttede af med confiteret and (ja, jeg spiste tre stykker! Det gik fint – jeg kunne også have nøjes med to, men jeg var grådig – som sædvanligt. Jeg fortryder intet!). Den så meget dramatisk ud. De store stykker and lå og gemte sig under sprødbagt palmekål med drys af rødbedepulver. Der var broken gel af rødbede under og nogle små sprøde fedtegrever af en art, som jeg ikke kunne finde ud af om var and eller hvad. Det var selvsagt lækkert og jeg var ikke træt af kål, for den bidrog også her med smag og tekstur til retten og det var jo en anden type kål end ved laksen.
Skål i snaps og mine varmeste anbefalinger til Selma, hvor der modsat andre smørrerbrødsrestauranter også er åbent om aftenen – også med smørrebrød på menuen.
No Comments