Miras Madblog 10 år – HURRAAAAAAA!

Miras Madblog 10 år – HURRAAAAAAA!

Whaaaaat! Er der gået 10 år?! Det kommer virkelig bag på mig, men det er der faktisk. Tænk at det er 10 år siden jeg satte mig ned og skrev det allerførste indlæg på bloggen. Det var indlægget om New Yorker pickles – en opskrift jeg stadig bruger næsten hvert år til at sylte agurker med. Hvor er det vildt. Jeg tror faktisk ikke, jeg havde forestillet mig, at jeg ville kunne holde den gående så længe.

Da jeg startede bloggen, var det fordi jeg havde været med i Kokkekampen på TV3 (forløber til Masterchef), som jeg havde vundet. Der var et mellemrum på nogle måneder fra vi havde optaget programmet til det blev vist. I den tid vidste jeg jo godt, at jeg havde vundet, men måtte selvfølgelig ikke sige det til nogen. Og jeg gik og grublede over, om det her mon var noget, jeg skulle bruge til noget. Kunne min TV-optræden og de erfaringer, jeg gjorde mig under forløbet, mon gøre noget for at ændre min tilværelse?

Jeg gik nemlig og var utilfreds med min karriere. Jeg valgte at blive jurist – ikke fordi jeg elskede det og det var et kald, men fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle og ville. Jeg har altid været vild med mad, men gad ikke arbejde som kok, fordi det er så hårdt et liv. Til gengæld ville jeg virkelig gerne meget ud at spise, så jeg tænkte at det var smart at uddanne mig, så jeg havde råd til det. Og jura er en god almen uddannelse, som kan føre til mange ting. Men jeg var ked af mit arbejde. Jeg kedede mig.

Jeg var i starten af trediverne og mine venner begyndte at få succes med deres karrierer. Den ene efter den anden fik drømmejobbet eller gik selvstændig og var super dygtige til det. Jeg sad på et kontor med svampemaling på væggene og savnede kreativitet og æstetik i min verden. Det var røvsygt. Så kom idéen med bloggen – måske kunne det føre til noget?

Jeg bloggede i et års tid og så en dag kontaktede Alt for Damerne mig og spurgte, om jeg ville stå for deres faste madplaner. Jeg kvittede mig job og sprang ud i det. Og siden er det bare gået virkelig godt og jeg har altid haft opgaver. Nogle opgaver har ændret karakter, kunder er kommet og kunder er gået og jeg er med tiden blevet så priviligeret, at jeg kan vælge nogle jobs fra og fokusere på de ting, jeg helst vil lave. Jeg laver det jeg elsker og er god til og så er jeg min egen chef og det elsker jeg også!

Sideløbende har der hele tiden været bloggen. Her deler jeg mest af alt den mad, jeg spiser hjemme med min familie. Nogle af de måltider, jeg oplever ude. Der er også kommet drinks til og meget andet. Jeg elsker at have det her rum, hvor jeg kan blabre ud om ting og hvor der altid er nogen søde mennesker, der læser med. Det er så hyggeligt at vide, at der altid er nogen derude, som ser frem til et nyt indlæg fra mig. Det holder mig til ilden og jeg er så taknemmelig for den støtte, I giver mig ved at følge mig her, på Facebook og på Insta.

Jeg er måske ikke så god til at fortælle særlig meget om mit personlige liv. Måske kan det hele virke lidt for perfekt af og til, men jeg er bange for at lyde som om jeg klynker. For det meste er jeg meget heldig i livet, men der har da også været svære oplevelser undervejs på de sidste 10 år.
Her er en utroligt kort oversigt over nogle af de ting, jeg har oplevet siden jeg startede Miras Madblog – i tilfældig rækkefølge:

• Lever af at lave mad og spise det og tale om det.
• Har fået to dejlige børn – Otto er 7 år og Frederik er 3 år.
• Har været fast huskok for yndlingsmagasinet Gastro i 7 år.
• Er blevet ret ferm til madstyling for alle mulige sjove kunder.
• Er ofte håndmodel (jojo, den er god nok – det er næsten altid mine hænder i Meny’s kundemagasin Spisetid – og mine opskrifter).
• Har været på den røde løber til Cannes Filmfestival og følte mig sygt fabulous.
• Min mand er blevet utroligt god til at lave cocktails. Jeg er også rimelig ferm, men mere sloppy.
• Er blevet restaurantanmelder.
• Har haft lidt for travlt under begge barselsperioder og ville ønske jeg havde holdt mere fri.
• Er blevet gift med min dejlige mand Peter. Det var det bedste at holde bryllup sammen!
• Min dejlige svigerfar Jan døde desværre før vi blev gift og før han kunne møde Frederik, som var i min mave. Det var så sørgeligt.
• Har lært utroligt meget af de dygtige mennesker jeg har arbejdet sammen med over årene.
• Har oplevet 3 ufrivillige aborter i rap (mellem de to drenge). Det var frygteligt.
• Peter har haft nyrekræft og er rask igen, men det var stadig endnu mere frygteligt end noget andet.
• Har købt hus og er flyttet fra Frederiksberg til Holte og elsker det.
• Er blevet havedame med nogenlunde vellykket køkkenhave.
• Er blevet meget bedre til at fotografere.
• Har fået en masse nye venner.
• Har overlevet at renovere hus og har nu det dejligste store køkken.
• Er blevet over fyrre!
• Har fundet nogenlunde ud af hvordan man laver insta-stories – på trods af over fyrre 🙂

Kære verdens sødeste læsere. Tak fordi I læser med – nye som gamle. Jeg elsker at blogge og jeg bliver selvfølgelig ved med det i laaaaang tid endnu.

Kæmpe kram fra Mira