Min norske jul

Min norske jul

  

I år holder jeg jul hos Peters familie i det sydlige Norge. Det øverste billede er udsigten fra hans mormors gamle hus. Jeg tænkte det ville være sjovt at dele lidt af de norske juletraditioner med jer.

Vi er ikke ude i de mere eksotiske retter som pinnekjøtt (tørret, nogle gange røget, saltet lam eller får som udvandes og dampes i en gryde, hvor kødet ligger ovenpå pinde) eller lutefisk (tørret torsk som lægges i lud i nogle dage og som så udvandes inden det tilberedes i ovn, så vidt jeg har forstået på Peters onkel Knut) – og det er jeg glad for – særligt for at slippe for den ludbehandlede torsk!  

 

Her i familien får man juleaften ribbe, som er en norsk flæskesteg, der ser lidt anderledes ud end den, vi kender i Danmark. Den vi fik juleaften var et stykke kamsteg, hvor noget af ribbenstegen sad på i forlængelse langs siden af kamstegen. Sværen ridser man på begge leder, hvilket nok gør det nemmere at få sværen helt sprød. Udover stegen fik vi også stegt julemedister, som laves med fløde og julekrydderier og er meget lys og finkornet og steges i mindre stykker. Peters mor tager skindet af, skærer den i mindre stykker og flækker dem, hvilket giver en masse stegeskorpe (det kan vi godt li´!). Og så var der også frikadeller, bare så vi ikke skulle sulte. Tilbehøret var hvide og brunede kartofler, brun sovs, ribsgele, tyttebærsyltetøj, rødkål og surkål med kommen.  

  

  

Det var altsammen ufarligt og meget ligesom i Danmark. Julemanden kom på besøg den aften til stor morskab for Peters små nevøer, selv om det nok kun var den mindste, som ikke kunne genkende fars stemme bag masken. Nedenfor leger Peter med sine artige nevøer.
  

  

  

1. juledag kommer så en rigtig familietradition på bordet – noget som jeg var lidt nervøs for den første gang, jeg var med heroppe til jul: fiskepudding (udtales med bløde d’er).  

  

  

  

Det er en fiskerand som spises med rejer, melede kartofler, hvid sovs og tyttebær. Puddingen er meget lys og mildtsmagende – den smager faktisk næsten ikke af fisk overhovedet; nok fordi der er ekstremt meget fløde i (i hvert fald bruger de meget fløde i juleversionen). Jeg vil sige, at den ikke var så slem som jeg havde frygtet, men det er altså noget 50’er-mad eller plejehjemsmad. Alt er hvidt undtagen tyttebærrene, som så til gengæld er det eneste tilnærmelsesvist friske indslag på tallerkenen. Jeg savnede rigtig meget nogle grøntsager og noget sprødt. Alt var blødt og kunne tygges uden gebis – derfor plejehjemsmad. Meget mærkeligt. Men også ret sjovt at prøve. Jeg tror ikke det er en generel tradition i Norge at spise fiskepudding til jul, men i Peters familie er det.  

2. juledag fejrer vi hos Peters søster, som disker op med gløgg og et væld af hjemmelavede småkager, hvor jeg især er vild med berlinerkranse – det er dem foran med hvidt perlesukker på – som laves med kogt æggeblomme i dejen. De smuldrer lækkert i munden. Efter kagerne (ja – efter!) kommer så det store julebord med koldt og varmt – meget som en dansk julefrokost med sild og flæskesteg, frikadeller osv., hvilket sådan set ikke er noget man gør så meget i Norge, men hun er jo også halvt dansk. Derefter kommer kaffe og hjemmelavet konfekt, som hun laver i stor stil og med enorm detaljesans, som jeg aldrig ville have tålmodighed til. Jeg tror hun har en dygtig konditor gemt i sig.  

  

I morgen drager vi så med færgen til Nordjylland, hvor vi skal være hos min familie og hvor nogle af mine venner kommer forbi og fejrer nytår med os.  

Inden nytår vender jeg tilbage her på bloggen med Året Der Gik fra bloggen…

No Comments

Post A Comment