Mere Madrid: Frokost på Maruca
Her kommer lidt mere Madrid. Byen som jeg håber, jeg snart kommer tilbage til. Hvor var det et cool sted. Vi spiste frokost på Maruca i det swanky kvarter Salamanca, som kan sammenlignes lidt med New Yorks upper east side.
Først lidt fra formiddagen. Her er udsigten fra vores lejlighed tæt på Plaza Mayor. Det var et ok kvarter og tæt på Mercado de San Miguel, som mere er et sted at hænge ud til drinks og tapas end et sted, hvor man køber råvarer. Jeg synes faktisk det var lidt kedeligt og poleret. En anden gang vil jeg bo i Salamanca eller det vildt hyggelige, galleritunge og homovenlige Chueca.
Vi drak en formiddagskaffe på Plaza Chueca. Vildt ringe kaffe, men fantastisk dejligt at kunne sidde udenfor i solen i november måned. Vejret var perfekt alle dage med sprødt, tørt solskinsvejr.
Så vandrede vi over mod Salamanca og osede i butikker og nød vejret. Ved 14.30 var det frokosttid på madrilensk (alt er forskudt et par timer i forhold til danske tider). Ved et tilfælde endte vi på et super godt sted, Maruca, som lå lidt skjult i underetagen på travle Calle Velàsquez.
Stedet var proppet med folk – altid et godt tegn. Og det var lækre, dyrt påklædte, tjekkede folk (også tit et godt tegn). Vi var lykkelige, da de rent faktisk havde et bord. Jeg kan kun anbefale jer at bestille bord.
Vi sad ved et dejligt bord – der er også pladser i baren, hvor jeg tror man sidder dejligt både til frokost og aften. Maruca er et sted til tapas og raciones (retter til en person eller til deling). Alle spiste lange frokoster og bordene var besat af forretningsfolk, men også en del modne kvinder a la Jane Fonda – pisse lækre, succesfulde damer, der nød livet og hældte hvidvin i sig. I det hele taget var folk lidt ældre på restaurantscenen i Madrid – i hvert fald på de steder, vi besøgte, som godt nok også var i den lidt mere fancy ende.
Jeg tror Madrid er det helt rigtige sted at slå sig ned og nyde sit otium. Hvis altså man har tænkt sig at feste videre til man falder om. Jeg var vild med at se så mange voksne/modne mennesker i bylivet. Der var også unge, bevares, men der var langt flere over 60 end man ser i ude på Københavns restauranter. It ain’t over till it’s over, som Olympia Dukakis så klogt sagde det til Cher i Moonstruck…
Men tilbage til Maruca. Vi fik først mega sprøde uden på og silkebløde inden i og de-bedste-vi-nogensinde-har-fået friterede blæksprutter. De er ikke meget for citroner i Spanien – jeg har altid lyst til at sprøjte citron over de retter, jeg spiser i Spanien. Jeg fik dog lov at få noget alligevel. Tjeneren forklarede mig, at det spiser man ikke rigtig nordpå i Santander, hvor restaurant Maruca har sit oprindelige ophav. Jeg synes nu citronsaften var prikket over i’et.
Og selvfølgelig en flaske cava til.
Vi fik også de sprøde fritedede polpette di baccala – de små kugler på indlæggets øverste billede. Blød og cremet kartoffelpure med saltet torsk, friteret i kugler og med lækker aioli over. HELT. VILD. GODT!
Og det var også på Maruca at jeg fik DEN BEDSTE ARTISKOK NOGENSINDE. De friterer artiskokken i flere timer ved svag varme, til den falder helt fra hinanden. Pardon my french, men FUCK hvor var det godt!!!
Uhm, og så dejlig blæksprutte (denne gang den ottearmede slags) med chorizokrydret kartoffelpuré. Altså åh, hvor var det lækkert og smagsintenst! Virkelig en god frokost! Og nu har jeg talt så meget om, hvor fabulous og swanky et sted, det var, men det var overhovedet ikke dyrt – for det er virkelig billigt at spise i Madrid. Jeg tror vi kom af med 700 kr. i alt for vores frokost (og der var en ekstra cordon bleu kylling, jeg ikke har vist) inklusiv cava, vand og kaffe.
Bagefter vandrede vi igen lidt rundt.
Og beundrede den Kardashianske numse på hende her på Plaza Colon. Jeg gætter på at det er kunstneren Fernando Botero, der står bag. Han har noget med svulstige kvinder.
No Comments