Madrid: Mit livs bedste tomater på Angelita
Lige nu er jeg i Dublin, men jeg skal lige fortælle om et sidste sted fra min tur til Madrid. Det var nemlig her, jeg fik MIT LIVS BEDSTE TOMATER! Og de var så gode, at jeg faktisk kunne have tudet over det, hvis jeg ikke bevidst lagde låg på mig selv. Jeg blev helt rørstrømsk over hvor godt, de smagte.
Nu elsker jeg virkelig også tomater, men hvor var det dog fantastisk at smage så gode eksemplarer. Vi var på vinbar og restaurant Angelita, som vores søde hotel-bartender havde anbefalet os. Og sjovt nok sad han selv med sin kæreste ved spisebaren den aften, vi kom derhen. Vi havde ikke kunne bestille bord, da alt var fyldt, men i spisebaren tager de walk-ins og sørme om han ikke lige sad der og var på vej videre, så vi kunne få hans plads. Hvor heldig kan man være! Og det her var altså to dage efter vi havde talt med ham, så det var bare ren god karma. Det sidste han sagde til os, før han gik, var at vi skulle smage tomaterne! Og det gjorde vi.
De kom fra restaurantejerens egen går 150 km uden for Madrid. Det var oksehjertetomater og det eneste der var gjort ved dem var at de var flået og skåret ud og havde fået lidt salt. That’s it. De var afsindigt lækre! Kødfulde, søde, bløde, faste med mega meget umamismag, som gode tomater kan have – måske re det derfor, jeg elsker tomater så meget. Vi spiste dem bare med brød til og lidt olivenolie og så dejlig frisk albarino fra Galicien. Fantastisk.
Angelita er meget populær og man skal altså bestille bord, hvis man ikke har nerver til at satse på en plads ved spisebaren. Konceptet er småretter, som man deler, og så kan man vælge vine på glas, eller man kan lade tjeneren finde vin på glas eller halve glas til hver ret eller man kan vælge fra deres store vinkort med flasker. Vi lod tjeneren sætte vine til og vi fik halve glas, så vi kunne smage en masse uden at dratte ned af barstolene. Vi ville gerne kun have spanske vine, men de har også andre sager fra bla. Italien og Frankrig.
Efter tomaterne fik vi torskeryg, der var sous-vide tilberedt og kom med løgpuré, muslingeskum og brødcrumble med sorte oliven. Det smagte skønt.
Jeg var vild med kyllinge cannelloni med cremet ostesovs og kantareller. Uhm! Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad vi drak til noget af det – sorry. Det var ligesom tomaterne der overtog min hjerne.
Pata negra grisenakke var åhrdt grillet, stadig rosa indvendigt og serveret med en græskarpuré til – sødmen fra græskar var så fin sammen sammen med det søde, kraftige svinekød, som må være noget af det bedste svinekød i verden. Shit, hvor er der meget smag i sådan en basse. Mums! Her drak vi i hvert fald noget Ribera del Duero til.
Osteudvalget hos Angelita er et besøg værd i sig selv. På ostevognen er der udelukkende nøje udvalgte, modne oste fra små producenter. De er meget passionerede omkring oste og alle var forrygende. Jeg smagte en masse spanske oste, jeg aldrig havde hørt om, bl.a. en lille floralt smagende fin fåremælks ost, Retorta – tror jeg. Der var også et par super fine franske oste. Alle var perfekt modne. Vi drak selvfølgelig sherry til.
Bagefter trippede vi ned ad trappen til baren endenunder – cocktailbaren American Bar, som er en af byens hotte barer og hvor der var kø. Vi kom hurtigt forbi, fordi vi kom fra restauranten. Vi fik popcorn, hvilket jo altid er rart, men drinksene var lidt for crazy for min smag. Men ingen tvivl om at de gjorde noget ud af det – det var bare lidt for eksperimenterende for min smag (uden at jeg overhovedet kan huske, hvad jeg drak – sorry).
No Comments