
Langtidsstegt lammebov med varme krydderier og frisk fennikelsalat
– SPONSORERET INDLÆG –
Weekenden – og selvfølgelig også efterårsferien – er tid til madprojekter, der kræver lidt ekstra tid. Jeg har fået en flot walisisk lammebov, som skal langtidssteges, så den bliver helt smatmør og kødet kan trevles i saftige bidder.
Retten er overhovedet ikke tidskrævende – boven står bare og passer sig selv i ovnen.
Jeg elsker at krydre lam kraftigt som her, hvor boven gnides med fennikelfrø, spidskommen, koriander og peber. Hvis der er rester af kødet i morgen, vil jeg bruge det i hjemmelavet shawarma…
Walisisk lam fås i Meny.
Langtidsstegt lammebov med varme krydderier og frisk fennikelsalat
4-6 pers.
Ingredienser
1 lammebov med ben
olivenolie
2 spsk fennikelfrø
2 spsk hel spidskommen
2 spsk korianderfrø
1 tsk sorte peberkorn
1 spsk groft salt
3 dl basmatiris
1 spsk smør
1 agurk
1 fennikel
saft af ½ citron
1. Gnid lammet med olie. Knus fennikelfrø, spidskommen, korianderfør og peber i en morter og bland med salt. Gnid krydderiblandingen ind i kødet på både over- og underside. Kom kødet i en bradepande og dæk fadet godt til med alufolie. Steg kødet i 4 timer ved 160 gr.
2. Kom risene i en gryde med 4½ dl vand og smørret samt lidt salt. Kog risene ved svag varme under låg i 12 min. og lad dem derefter trække i 10 min. Løsn risene med en gaffel inden servering.
3. Skær agurk og fennikel i meget tynde skiver og vend med citronsaft og lidt olivenolie. Krydr med salt og peber.
No Comments