Hjemmelavet granola med lakrids

Hjemmelavet granola med lakrids

9
Foto: Line Thit Klein

Når jeg har lidt tid til overs, prøver jeg at lave müsli eller granola selv frem for at købe det.

For det meste bruger jeg ingen opskrift, når jeg laver müsli – jeg tager bare lidt af hvert af hvad jeg nu har i skabe og skuffer, rister og blander. Det er super nemt. Her er det en variant med lidt lakridspulver i, som faktisk blev ret lækker.

11

Lakridsgranola

Et stort glas
4 spsk honning
1½ spsk lakridspulver
75 g grovvalsede havregryn
200 g finvalsede havregryn
50 g fuldkornsflakes
50 g ristede kokoschips
50 g bananchips, knust i mindre stykker
100 g hasselnødder
75 g græskarkerner
100 g rosiner

Smelt honning sammen med lakridspulver i en pande. Kom de grovvalsede havregryn i og rist dem sammen med honningen i 5 minutter under konstant omrøring, så det ikke brænder på. Kom havregrynene over på en tallerken og lad dem køle helt af. Bræk det i mindre stykker. Bland med de øvrige ingredienser. Opbevares i lufttæt beholder.

No Comments

Post A Comment