Læsø på 24 timer – Jomfruhummer, sol, salt og kantareller

Læsø på 24 timer – Jomfruhummer, sol, salt og kantareller

Min lille familie og jeg har været en tur på Læsø, fordi jeg blev inviteret til Læsø Jomfruhummerfestival. Den blev afholdt forrige lørdag og den formiddag tog vi færgen fra Frederikshavn til Læsø. 

Ingen pause uden mad, så jeg spiste en ganske udmærket  mad med ruller. På færgen tilbage var det frokosttid, og her kunne man få flere lune retter, bl.a. hjemmelavede fiskefrikadeller, som så ret gode ud. Dem spiste jeg dog ikke.

Jeg har aldrig været på Læsø før, men jomfruhummerne lokkede. Og så er jeg jo nordjyde, så det ligner jo ingenting aldrig at have besøgt den hyggelige ø.

Vi kom i land i Vesterø Havn, som er øens største by – ikke at det siger så meget, for så mange mennesker bor der nu heller ikke på Læsø. Faktisk kun omkring 2000. Men om sommeren er det tal langt højere, for Læsø er et sommerferieparadis med både strand, eng og skov, hyggelige sommerhusområder og hyggelige havne.

Vi droppede baggagen på Hotel Havnebakken og kørte med det samme til Østerby Havn 17 km derfra, hvor Jomfruhummerfestivalen afholdes.

Hele Østerby Havn var pakket med telte, boder, langborde og alt sammen proppet med glade mennesker, der var ude og nyde vejret. Der var nemlig helt vildt lækkert vejr og mon ikke vejret altid er lidt bedre på Læsø? Det er jo en ø, så det plejer at betyde flere solskinstimer.

Jeg parkerede Peter og Otto ved et bord sammen med en flok lokale og så gik jeg på opdagelse i alle boderne. Og købte smagsprøver. Her er det Søren Gerickes bod, hvor han lige fik besøg af kunstneren Per Kirkeby. Begge er tilbagevendende personligheder på Læsø.

Gericke havde pyntet med bl.a. dildkrone og hjulkrone.

Jeg købte en portion af hans kogte jomfruhummere med yoghurtdressing og en lille skål med dildsorbet fra det lokale Læsø Is. Hummerne var kogt i en krydret lage, som gav en god smag. Jeg synes ellers ikke at kogning er den bedste måde at tilberede jomfruhummere på – deres sødme kommer ikke tilstrækkeligt frem. Næ, hellere en tur på panden eller grillen for min smag. Men Gerickes var nu ret gode.

Jeg prøvede også en portion standard-jomfruhummere fra festivalens egen bod. De var nu lidt kedelige, men kun fordi de kun var kogte og fordi tilbehøret var kedeligt.

Der var også en bod, hvor de solgte rigtig gode fiskefrikadeller med sød smag af jomfruhummer i. Og en jomfruhummerkebab, som jeg desværre ikke fik smagt.

Peter hentede kolde øl og så sad vi og pillede i jomfruhummerne og blev godt snasket til på hænderne, mens vi talte med de lokale ved bordet. Det var enormt hyggeligt og folkeligt.

Lige ved siden af hvor vi sad foregik konkurrencen, som er hovedshowet til festivalen. Her deltager hvert år 5-6 af landets bedste kokke i en konkurrence, hvor de tilbereder jomfruhummer i kampen om at vinde Den Gyldne Jomfruhummerklo. Dommerpanelet smager sig igennem retterne og udvælger så den bedste. Blandt dommerne var Helle Brønnum Carlsen, som anmelder restauranter på Politiken, samt Erwin Lauterbach – en af de helt store tunge drenge i dansk gastronomi.

Her er det Michael Pedersen – også kendt som Miv – fra Villa Vest, der laver mad. Publikum kan følge med live og på storskærm i kokkerierne og kokkene fortæller lidt om hvad de laver imens, selv om de dog også er ret pressede.

Dette er Mivs ret, som kom i to etager.

Og her er det den italiensk inspirerede ret med vandmelon fra Boris Buono, Krogs Fiskerestaurant.

Asiatiske toner blandet med Læsø fra Rungthiwa Chummongkhon, også kaldet Fae. Hun arbejder på Brasserie Ferdinand i Århus.

Og her er det amerikanske Adrien Norwood, der er souschef på Geranium. Ham har jeg mødt før til et NaCl arrangement, jeg skrev om i Gastro.

Adriens ret, som ligner en strand på Læsø. Dette var da også vinderretten. Et enigt dommerpanel udråbte Adrien som vinder, fordi de mente hans ret bedst viste smagen af Læsø, og den amerikanske ambassadør, der gæstede festivalen, kunne (nok meget tilfreds) overrække Den Gyldne Jomfruhummerklo til sin landsmand.

Efter konkurrencen og vores private jomfruhummerorgie, sluttede vi af med is fra Læsø Is. Dem var jeg nu lidt skuffet over. De var alle lidt for vandede eller mælkede i konsistensen og havde for mange iskrystaller. Smagen var nu ellers god i hindbærisen.

Vi gik en tur i havnen. Jeg elsker de lyseblå fiskekuttere.

Thorsen Fisk er byens lille fiskehandler med et stort flot udvalg af både fersk fisk og røgvarer.

Selvfølgelig kunne man også købe både jomfruhummerhaler og hele jomfruhummere.

Derefter kørte vi på sightseeing på resten af øen. Læsø er kendt for sine tangtage, hvor man i stedet for strå har brugt det der var – tang. Her er det Hedvigs Hus. Det så simpelthen så syret ud. Som om et stort rum-dyr havde lagt sig til at sove og vokse ovenpå huset.

Bagefter kørte vi ud for at se Saltsyderiet, hvor Læsøs berømte sydesalt laves. Det er en produktion, som foregår ligesom den kunne have foregået for hundredevis af år siden. Vand trækkes op fra brønde i Rønnerne (et naturområde tæt på kysten) og dampes langsomt ind, indtil man har saltet tilbage.

Man bruger træ til at fyre op under de store fade, og dette medvirkede til at øen blev helt afskovet i 1600-tallet, hvilket satte en stopper for saltsydningen og gav frygtelig sandflugt. I dag har man plantet store skovplantager for at redde øen, og nu er det kun det ene saltsyderi, der drives, hvor der før har været mange hundreder – måske over tusind.

Vandet dampes ind og ovenpå dannes efterhånden saltkrystaller, som høstes og tørres.

Der er selvfølgelig en stor butik ved Saltsyderiet, hvor du kan købe masser af sydesalt. Det smager rigtig godt og lidt mere krydret end standardhavsalt, som er renset og derfor ikke har samme smagsnuancer som sydesaltet, hvor alle de ekstra mineraler fra havvandet er med i saltet.

Om aftenen spiste vi på vores hotel. Havnebakken har visse dage om ugen en kæmpe fiske- og skaldyrsbuffet. Jeg var mistroisk ved konceptet buffet, men blev meget positivt overrasket. Det bugnede med hele jomfruhummere, krabbekløer, rejer, diverse slags laks, muslinger og meget meget andet. Alt var lækkert og appetitligt og vi grisede os rigtig til i jomfruhummere og krabber. Otto lå lige så fint i sin lift og kigge op på os, imens vi guffede i os. Og det kostede ikke ret meget. 200-et-eller-andet per mand.

Efter middagen gik vi en tur på havnen. Der var gang i den sådan en lørdag aften. Alle sejlerne hyggede sig med grill og drinks, men det trak op til regn, så vi måtte skynde os hjem i seng, da det begyndte at pisse ned.

Næste morgen havde vi lige et par timer inden vi skulle med færgen tilbage til Frederikshavn.

Vi kørte en lille tur, for jeg havde dagen før set vejboder, der solgte kantareller! Det var jo spændende!

Og jeg fandt vejboden igen.

Og prøv lige at se, hvad der gemte sig i køleboksen. Tonsvis af fine kantareller. Og til kun 20 kr. bakken.

Læsø er også kendt for en særligt ren sort af skalotteløg, som har været dyrket på øen i mange år, uden at blive mikset med andre sorter, fordi Læsø netop er en ø og det var for besværligt at hente læggeløg ind fra fastlandet. Derfor er Læsøskalotterne noget særligt, da de ikke er blevet blandet op med andre sorter gennem tiden.
Og så fandt jeg også lige en pose friskopgravede aspargeskartofler, så med det i baggagen kørte vi på færgen og tog hjem efter et dejligt døgn på Læsø. Jeg håber jeg en dag kommer tilbage. Så vil jeg leje et sommerhus og nyde den friske luft, den flotte natur, leje cykler og nyde at øen er flad og spise masser af kantareller, som jeg selv har fanget i skoven. Og så selvfølgelig spise tonsvis af jomfruhummere. Sikke et dejligt sted!

Kig forbi bloggen i morgen og deltag i konkurrencen om at vinde jomfruhummerkogebogen, Læsøs Guld!