Kuller med basilikumrasp, bagt jordskok og peberfrugt

Kuller med basilikumrasp, bagt jordskok og peberfrugt

_1200742s

I sidste uge lavede jeg den saftigste, dejligste bagte kuller med sprødt låg af basilikumrasp. Jeg brugte filet royal af kuller, altså den den den tykkeste del af kullerfilet uden skind og ben, som jeg fik i min ugentlige kasse fra Skagenfood. Fisken var som sædvanlig ultrafrisk med den dejligste duft af hav

og ikke en snert af fiskelugt. Og den var så fint fileteret, at jeg ingen ekstra ben fandt overhovedet.

Ud fra de mange grøntsager, der var i økokassen, lavede jeg ovnbagte jordskokker og peberfrugter med et strejf af citronskal som tilbehør. Super dejlig mad. Find opskriften efter billederne.

bagt kuller _1200750s

Ovnbagt kuller med basilikumrasp

600 g filet royal af kuller (eller anden hvid fisk)
2 tykke skiver hvedebrød
25 g parmesan
1 håndfuld frisk basilikum
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie +ekstra til fadet
salt og sort peber
2 spsk dijonsennep

Varm ovnen op til 180 gr. Kom brød, parmesan, basilikum, hvidløg og olivenolie i en foodprocessor. Krydr godt med salt og peber og blend det sammen til en grov rasp. Kom et stykke bagepapir i bunden af et ovnfast fad og dryp med lidt olivenolie. Læg fisken i fadet og smør sennepen på fiskens overside. Tryk derefter raspen fast i sennepen, så den dækker fisken. Bag fisken i 7-10 min.
Hvis du vil servere ovnbagte jordskokker og peberfrugter til, så start med at komme dem i ovnen, før du laver fisken.

Ovnbagte jordskokker og peberfrugter

750 g jordskokker
2 røde peberfrugter
1 spsk olivenolie
salt og sort peber
revet skal og saft af ½  økocitron

Skrub jordskokkerne grundigt, så der ikke er jord på. Skær dem i grove stykker. Del peberfrugten i grove strimler. Vend grøntsagerne sammen med olivenolie og salt og peber og kom dem i et ovnfast fad. Bages ved 180 gr. i 40 min. Fisken kommes i samme ovn efter en halv time.
Vend de bagte grøntsager med citronskal- og saft inden servering.

7 Comments

Post A Comment

  • Anette Frandsen
    Posted at 21:51h, 21 august Svar

    PS. Hvor mange personer er retten til?

  • Anette Frandsen
    Posted at 21:49h, 21 august Svar

    Kan man forberede fisken i god tid inden, så de bare skal i ovnen inden der kommer gæster? Eller vil du ikke anse denne ret som en gæsteret?

    Er spændt på at prøve den…

  • Peter
    Posted at 18:31h, 10 april Svar

    Hej Mira

    Denne opskrift var en stor succes. Fisken blev perfekt og “brækkede af” i flager, og sammen med den lækre crumble og de søde rodfrugter var det genialt.

    Peter

    • Mira Arkin
      Posted at 08:51h, 11 april Svar

      Godt at høre, Peter. Jeg gør det hele tiden, det med at lave rasplåg på fisk. Forleden gjorde jeg det med tynde fileter af skærising. Det fik lige 8 minutter i ovnen og voila. Perfekt 🙂

  • Louise Popp Clausen
    Posted at 10:13h, 27 marts Svar

    Den rasp skal helt sikkert prøves!

  • Wendy
    Posted at 10:42h, 26 marts Svar

    At der ikke er nogle der har kommenteret på denne rasp er et mysterium. WOW, so simple, og så velsmagende. Min rasp kom på mørksej (dagens fisk), og det smagte fantastisk! Tak Mira:)

    • Mira Arkin
      Posted at 11:11h, 26 marts Svar

      Fedt – mange tak, Wendy 🙂