Krogs Fiskerestaurant – stadig klassisk, men (snart) uden fims

Krogs Fiskerestaurant – stadig klassisk, men (snart) uden fims

_1220443s-copy

De nye ejere af legendarisk pompøse-gående-mod-fimsede fiskerestaurant på Gammel Strand, Krogs, vil gerne af med det gamle image og ind med et nyt. Inden længe forsvinder farmor-lampetterne, det flaskegrønne gulvtæppe og ditto velourstole og endda dugene på bordene ryger. Denne radikale omvæltning af Københavns historiske fiskerestaurant er dog ikke foregået endnu, men det kommer. Og så slipper de stakkels restaurantindehavere forhåbentlig også snart af med den store mur, som blokerer den smukke udsigt over vandet og Thorvaldsen-museet, når metrobyggeriet så småt skrider fremad. Det er også alle de fortidsfund, der skal graves op!

Fisken er stadig i fokus på adressen, hvor der har været fiskerestaurant siden 1915, og med en køkkenchef, der kommer fra Ruths Hotel og Brøndums Hotel – begge i Skagen, så burde der også være godt styr på fiskehåndteringen. Det er der sandelig også. Jeg spiste en virkelig dejlig og klassisk middag forleden. Måske har du læst om dramaet omkring den sure smiley, restauranten lige har fået ved et besøg af fødevaremyndighederne. Det var noget med nogle køleanlæg, der spassede ud, så fisken ikke var så kold, som det kræves. Det var jo ikke så godt. Jeg spurgte til det, da jeg besøgte restauranten og de var så ærgerlige over sagen. Nu skulle der være styr på temperaturen og i øvrigt er der bestilt nye køleanlæg i dyre domme. Vores fisk var i hvert fald fin. Rimelig træls PR at få, når man netop har overtaget et sted!

_1220413s

Jeg lagde ud med lidt franske fine de claire østers, som kom med både citron og den klassiske vineddike med hakkede skalotteløg. Dejlige, friske østers. Betjeningen er ret oldschool-fin på Krogs med servile og lidt formelle tjenere, som alle var vildt søde. Jeg var vild med, at jeg efter mine østers fik en dampende varm klud at tørre fingrene i. Oldschool, men dejligt.

_1220406s _1220416s

Min næste ret var fiskesuppen, som tjeneren anbefalede mig – og med god ret. Den var virkelig dejlig. En dyb tallerken med et tyndt lag purløgsolie, en skive sprødristet pighvarrogn (det kan jeg anbefale – så dejligt!), hvidfisk og babykammuslinger. Tjeneren hældte den varme, kraftige, flødelækre fiskesuppe over. Jeg byttede forret halvvejs med Peter, så jeg for det første ikke blev for mæt af den kraftige og ekstremt lækre suppe, for det andet for at smage hans meget mere lette forret.

_1220422s

Han fik røget Fanølaks med tynde skiver af fennikel, radise og gulerod, en citroncreme og sprødt brød. Vildt simpelt og jeg tænkte egentlig, at det virkede ret kedeligt. Men retten var dejlig fordi den var i balance og fordi laksen var så god og smagte meget friskrøget.

_1220426s

Til hovedret valgte jeg dagens fangst som denne dag var et enormt stykke bagt eller dampet torsk, som jeg på ingen måde kunne spise op. Og jeg spiser ellers som en mand. Måske er det et levn fra den gamle stil på restauranten? Vil Krogs oldschool kunder bare have så hatten passer? Jeg synes godt man kunne have skruet ned for portionen. Også fordi det var en fyldig ret i det hele taget – stadig enormt lækkert, misforstå mig ikke. Der var bare alt for meget mad.

Den perfekt tilberedte torsk faldt i tykke, saftige flager og kom med en cremet blomkålspure, tyndtskåret rå blomkål og smørristede små buketter af blomkål. Der var sprøde hasselnødder og en masse brunet smør, blåmuslinger og en skum af muslingefond. I kan nok forestille jer, at det smagte himmelsk! Men jeg måtte alligevel levne en trediedel af portionen. Ellers var der ikke plads til dessert.

_1220429s

Peters stegte pighvar var også rigtig dejlig. Den kom med – lidt undertilberedte – gulerødder, artiskokker og nye løg i en syrlig, skummende sauce, som ligner noget smørbaseret, men det tror jeg ikke det var. Den var bare skummet helt vildt op, så den blev lys. Måske var det en variation over artiskokker a la barigoule, hvor artiskokker braiseres i bl.a. hvidvin.

_1220446s

Godt jeg gemte plads til dessert. Peter og jeg delte den syndige, oozing chokoladefondant, der smagte intenst af mørk chokolade. Den kom med en dejlig vaniljeis. Helt klassisk og intet i vejen med det.

krogs fiskerestaurant

Og så dette smukke stykke citrontærte med brændt marengs. Don’t fix it if it ain’t broken. Det er en klassiker af en grund og her var den vel udført. Citroncremen var stadig kold og fast, mens marengsen var lun, blød og let karamelliseret. Perfekt! Til tærten var en kugle skyris, hvis lethed og syre var lige i øjet sammen med den både meget søde og syrlige kage.

Krogs Fiskerestaurant laver klassisk (fiske-) mad med sikker hånd. Prismæssigt er vi i den relativt høje ende, uden at være på gourmetpriser. Fisk er dyrt og det bliver store a la carte retter som disse nødt til at også at være. Vores hovedretter kostede 255-295 kr. stykket. Det her er sådan et sted, man tager formelle forretningsforbindelser eller farmor hen. Det er ikke inspirerende, ny eller spændende mad, men det er vellavet, velsmagende mad. Der er 100% hipsterfrit, og det er egentlig lang tid siden, jeg har spist et sted, hvor der var det. Og det er sådan set meget befriende, at der er plads til både det ene og det andet i byen. Og jeg er vild med sådan noget som en dampende varm klud at tørre fingre i efter skalddyr. Det vil klæde Krogs at droppe lampetter og gulvtæpper og få moderniseret interiøret lidt, så det ser jeg frem til. Og ikke mindst at få den gode udsigt tilbage.

 

Jeg var inviteret af Krogs til denne middag.

 

No Comments

Post A Comment