
Krabbekløer med kimchidressing
Endnu en af de sommerlige retter fra sidste Feastmiddag. Gæsterne fik lov at gratte og smatte med de enorme krabbekløer fra Skagenfood, som jeg blot havde kogt. Og et god tip til at cracke de hårde skaller: læg en klo i din håndflade og slå på den et par gange med bagsiden af en spiseske. Skallen flækker med det samme.
Kløerne blev spist med masser af citroner og en let spicy dressing med koreanernes nationalspise kimchi – den fermenterede grøntsagsblanding med chili. Den kan du købe i asiatiske specialbutikker – vælg den fra køl, hvis de har det. Og den er også nem at lave selv (jeg har bare ikke en opskrift endnu…).
Krabbekløer med kimchidressing
6 personer
1½ kg krabbekløer
1 bdt skærmdild
salt
250 g creme fraiche 18%
3 spsk mayonnaise
2 spsk kimchi, finthakket
salt
Kom krabbekløerne i kogende vand med godt med salt og skærmdilden. Kog dem i 10 min. Sluk for varmen og lad dem køle helt af i kogevandet.
Rør en dressing af creme fraiche, mayonnaise og kimchi og smag den til med salt.
Øllene fra And Union havde Francois sørget for. Dug, tallerkener, skåle og messingbestik fra Ferm Living, fiskebestik fra Alessi og smuk tagterras hos Everclassic.com.
No Comments