Kokoskugler med dadel og chokolade

Kokoskugler med dadel og chokolade

_1310502s

Jeg lavede de her super nemme konfektkugler sammen med Otto. Eller det vil sige, Otto sad med sin egen klump som han spiste af, mens jeg trillede kugler af resten. 

Det er så enkelt og der er hverken smør eller ekstra sukker i (ikke at der er noget galt med det) – dadlerne gør det hele.

Kokoskugler med dadel og chokolade
ca. 60 stk

500 g dadler (vægt med sten)
75 g mørk chokolade
2 tsk kakao
100 g havregryn
75 g kokosmel

Fjern stenene fra dadlerne. Bræk chokoladen i stykker. Kom alle ingredienser, undtagen kokosmel, i en foodprocessor og hak det sammen. Tril massen til små kugler som trilles i kokosmel. Opbevares i køleskab og holder sig op til 14 dage.

No Comments

Post A Comment