Kartofler med gåsefedt og rosmarin
Det er med at komme af med sådan en opskrift her inden jul, for når det bliver januar er der ikke mange der kan overtales til at spise gåsefedt…
Gåsefedt eller andefedt er kartoflens bedste ven. Når du ovn- eller pandesteger kartofler i dette vidunderligt syndige fedt, kommer de til at smage helt sindssygt godt!
Gyldne kartofler med gåsefedt og rosmarin, til 4-6 personer
1½ kg. kartofler
2 spsk. gåse- eller andefedt
1 kvist frisk rosmarin
1 tsk. fingersalt, f.eks. Maldon
Skræl kartoflerne og del dem i halve eller kvarte. Læg dem i en bradepande med bagepapir eller teflonoverflade. Vend kartoflerne med gåsefedt, rosmarinblade og salt.
Steg i ovnen ved 220 gr. i 35-45 minutter. Ryst bradepanden en enkelt gang undervejs.
Jonna Pedersen
Posted at 23:59h, 25 januarJeg er lidt syndig – uanset årstid – så det var bare dejligt at finde en opskrift på kartofler med jule-fugle-fedt. Jeg skal nemlig have gæster til gråand i morgen – og jeg har stadig ande-mums i køleskabet.
Hilsen
Jonna