Kartoffelsalat med rødbeder, peberrod og friterede kapers

Kartoffelsalat med rødbeder, peberrod og friterede kapers

– SPONSORERET INDLÆG – 
_1270785s

Lige for tiden har jeg det med at komme friterede kapers i alt. De er så lækre og salte og umami-dejlige. Jeg bruger dem på tatar, på pasta, på smørrebrød og nu også i en kartoffelsalat med de faste Antoniakartofler fra Storøhage, som jeg nogle gange får en stak kartowler fra. 

_1270790s

Kartoffelsalat med rødbeder, peberrod og friterede kapers
4 personer

300 g baby rødbeder
1 + 3 spsk olivenolie
750 g kogte, kolde Antonia kartofler (eller anden fast type)
½ bakke babyspinat
1 lille bakke karse

Dressing
125 g crème fraiche 18%
2 tsk dijonsennep
2 spsk olivenolie
2 spsk revet peberrod
salt og sort peber

1. Skrub rødbederne og vend dem med en spsk olivenolie og lidt salt. Bag dem ved 200 gr i 25 min, til de er akkurat møre, men stadig har bid. Lad dem køle lidt ned og del dem så i halve.

2. Varm 3 spsk olivenolie i en lille pande. Hæld vandet fra kapers og dup dem tørre med køkkenrulle. Friter dem et par minutter i den varme olie, til de åbner sig som blomster. Lad dem dryppe af på ren køkkenrulle.

3. Skær kartofler i skiver og kom i en salatskål sammen med rødbederne. Rør ingredienserne til dressingen sammen, smag til med salt og peber og vend dressingen i kartoflerne og rødbederne. Vend tilsidst salaten sammen med spinatblade og klippet karse. Drys med friterede kapers.

No Comments

Post A Comment