Kanin braiseret med fennikel, sennep og æble

Kanin braiseret med fennikel, sennep og æble

Okay, saa jeg lovede jo at give jer opskriften paa den kaninret, jeg lavede i Frankrig. Jeg er paa familievisit i USA lige nu. Derfor de manglende danske vokaler. Jeg sidder i upstate New York i min gamle tante Sals hus i Mamaroneck og skriver. Vi har Otto med herover og blive vist frem til familien og alt er gaaet godt, bortset fra at SAS fik smidt vores barnevogn og autostol vaek paa turen, hvilken er rimelig traels for at sige det paa godt jysk.

Anywho, opskriften paa kanin faar du her. Du kan sagtens bruge kylling eller andet fjerkrae i stedet for kanin, men kanin er rigtig laekkert, saa proev det, hvis du ikke har proevet det foer. Og saa ellers mange hilsner her fra New York State, hvor solen skinner og jeg skal til at spise af det store dessertbord, Sal har stillet frem. Chocolate chip cookies, mini pecan pies, mini sarah bernhard kager, syndig chokoladelagkage med chokolade frosting, jordbaer og Haagen Dasz vaniljeis. We like to eat in this family :-).

Braiseret kanin med fennikel, sennep og æble
4 personer

1 kanin, parteret (du kan bruge kylling i stedet, eller perlehøne eller agerhøne)
2 tsk hèrbes de provence
salt og sort peber
olivenolie
1 tyk skive bacon
1 fennikel
3 bananskalotteløg eller 2 alm. løg
1 fed hvidløg
1 laurbærblad
½ l hvidvin eller æblecider
1 dl dijonsennep (ja, så meget, men det er ikke stærkt, når det koger med)
2 madæbler

1. Gnid kaninen ind i hèrbes de provence, salt og peber.  Snit fennikel og løg i tynde strimler og hak hvidløget fint. Skær bacon i strimler.

2. Varm en god sjat olie i en gryde og brun kaninen grundigt på alle sider. Tag stykkerne op af gryden og kom baconen i. Brun dem og tag dem op og læg til side sammen med kaninen. Kom fennikel og løg i gryden og steg dem til de lige begynder at tage farve. Det tager omkring 5 minutter. Kom kanin og bacon tilbage i gryden og rod det hele lidt sammen. Kom laurbærblad ved og hæld vin eller cider over. Bland sennep i, sænk varmen og lad retten simre under låg i 35 min.

3. Skær æblerne i både – behold skallen på, det er pænt og det holder sammen på æblerne, så de ikke smatter ud. Kom æblerne i retten, når den har simret sine 35 minutter. Kom låget tilbage på i 5 minutter, smag til om der mangler salt eller peber og server retten. Passer godt til kogte Puy linser.

 

Tip

Hvis du kan få leveren af kaninen med, så gør endelig det. Det er en stor delikatesse. Krydr den med salt og peber og steg 30 sekunder på hver side ved høj varme. Server i skiver på ristet brød med bløde løg og evt. lidt balsamico og finthakket salvie.

 

No Comments

Post A Comment