Kanelsnegle

Kanelsnegle

IMG_3991
Man skal nok ikke spise de her snegle hver dag – der er sindssygt meget smør i – både i fyldet og dejen. Men brugen af både æg og smør i gærdejen gør den brioche-agtig og dermed ekstra lækker. Og jeg skal hilse og sige, at der kommer til at dufte fantastisk af kanel i hele hytten, når du bager disse, og at alle bliver meget glade for dig. 

Kanelsnegle – ca. 24 stk.

3 dl. mælk
50 g. gær
1 tsk. vanillesukker
2 tsk. stødt kardemomme
100 g. rørsukker
½ tsk. groft salt
3 æg
750 g. + 150 g. hvedemel
200 g. blødt smør
2 æggeblommer til pensling

Fyld
250 g. blødt smør
200 g. lyst muscovadosukker (lys farin)
2 spsk. stødt kanel

Glasur
1 dl. flormelis
1 spsk. vand

Lun mælken så den er håndvarm. Rør gær, vanillesukker, kardemomme, sukker og salt ud i mælken. Tilsæt æggene og pisk sammen.
Rør 750 g. mel i. Tilsæt så det bløde smør lidt ad gangen og rør ud i dejen. Det her er nemmest med en køkkenmaskine, der rører for dig.
Når alt smørret er inkorporeret, har du en meget glat og blank dej. Tilsæt nu det sidste mel – evt. mindre – og ælt dejen godt igennem. Den skal være smidig og glat.
Stil dejen til hævning et lunt sted i en skål i 40 minutter.

Rør ingredienserne til fyldet sammen til en ensartet masse.

Vend den hævede dej ud på et meldrysset bord. Slå den sammen og rul den ud i en rektangel på ca. 40×60 cm.
Smør fyldet ud i et jævnt lag over hele dejen.
Rul dejen sammen som en roulade på den lange led. Skær rullen i 2 cm. tykke skiver. Læg sneglene i bradepander beklædt med bagepapir. Der skal være lidt afstand i mellem, så de kan hæve, men ikke for langt, for de må gerne vokse lidt sammen under hævning og bagning. Gå efter ca. 3-4 cm afstand.
Lad sneglene stå lunt og hæve til dobbelt størrelse, ca. 40 minutter.
Pensl sneglene med æggeblomme og bag ved 180 gr. i ca. 15 minutter til sneglene er gyldne. Lad dem køle af på en rist.
Rør glasuren sammen til den er glat. Dryp ud over de afkølede snegle.

IMG_4000

Bonus-info:

Hvis man undlader at komme glasur på, kan sneglene sagtens fryses, når de er bagt, og varmes op i ovnen en anden dag.

8 Comments

Post A Comment

  • ane rosenberg
    Posted at 11:24h, 29 juni Svar

    hej min overbo har bagt dem og jeg var så heldig at få et par stykker og hold da op hvor de bare er lækre Ane

  • Zenia
    Posted at 19:55h, 17 november Svar

    Hvad nu, hvis man ikke har en røremaskine? Bliver sneglene ligeså gode, hvis man eksempelvis bare bruger en håndmixer med dejkroge?

    • Mira Arkin
      Posted at 19:58h, 17 november Svar

      Ja, bare du sørger for at få æltet dejen grundigt igennem og at smørret er æltet helt ind i dejen :-).

  • Led pærer
    Posted at 09:03h, 13 april Svar

    Umm. Det ser lækkert ud 🙂
    De ser ud til at indeholde dejligt meget syndig energi, så må man jo spare et andet sted.

  • Eivind
    Posted at 20:43h, 01 december Svar

    Hei!!
    Fantastisk!! Kanelsnegl er jo min primære forlystelse når jeg besøker Danmark! Endelig kan jeg kanskje få til noen hjemme i Norge også?

    Ellers er vi enige om at din blogg er veldig flott – og du gjør en fabelaktig innsats på TV!

    Hilsen
    De norske fjellaber

    • Mira Haaning Arkin
      Posted at 12:50h, 02 december Svar

      Hej Eivind og resten af familien!
      Hvor er jeg glad for at I kigger med i Norge!
      Vi ses jo vist i morgen 🙂
      Klem fra Mira

  • Mette
    Posted at 16:11h, 15 november Svar

    Hej Mira…Lige en kommentar til dine kanelsnegle…Man kan også fryse dem inden bagning og så tø dem op og bage dem ligesom man skal bruge dem. Så har man altid noget nemt, lækkert og nybagt.

    • Helle
      Posted at 17:25h, 17 juni Svar

      Uhm – de skal afprøves. Og super med Mettes tip om at fryse dem. Det reddede lige planlægningen 🙂