Kadeau Kbh genbesøgt – stadig masser af velsmag på tallerknen

Kadeau Kbh genbesøgt – stadig masser af velsmag på tallerknen

Peter og jeg udnytter ventetiden op til min fødsel med at gå at spise. I lørdags var vi på Kadeau i København for anden gang. Vi besøgte stedet i januar og var helt vilde med det. Og der svor vi, at vi ville tilbage igen, når det blev forår og se, hvordan køkkenet var i den lette forårssæson med alle de lækre sager, der dukker op lige nu.

Den korte historie: Jeg er stadig helt vild med Kadeau. Her tager jeg jer en tur igennem vores menu – med lidt færre detaljer end min egentlige anmeldelse fra januar. Alt det, jeg skrev om Kadeau i januar, gælder stadig. Det er en vidunderlig restaurant, og jeg håber jeg snart får mulighed for at besøge deres helt sikker ufatteligt smukt beliggende restaurant på Bornholm.

Vi lagde ud med hapserfadet, som bliver præsenteret som et stykke vild natur med små hapsere i blandt strandsten, østersskaller, gran og halm. Her er det i forgrunden røget sild med gudhjemmedyppe.

I glasset fik Peter ufiltreret naturlig riesling fra Alsace producentparret Audrey et Christian Binner, som vist nok mere eller mindre lader vinen passe sig selv, når den først er presset. Masser af frisk druesmag og en anelse gær, men forfriskende og let.

Vi fik det rustikke brød med ultrasprød skorpe, der kom sammen med en ordentlig klat smør rørt med kærnemælk og drysset med ristede hvedekerner. Helt utroligt lækkert og jeg fik spist virkelig meget smør.

Peter gik solo med denne første ret på saltet, rå makrel, portukak, radiser i 3 farver og pulveriseret tang, kartofler og løvstikke. Retten var smuk og frisk. Løvstikke minder mig altid om varme sommerdage og Kadeau forstår at bruge den voldsomme krydderurt med måde, så den ikke virkede overvældende. Jeg savnede dog noget, der bandt retten mere sammen. Men stadig en god start med friskhed og masser af sprødhed.

Næste ret var nok aftenens favorit. I bunden en risottoagtig grød af blandt andet byg og hvedekerner med persille og den røgede Arla Unika ost, Troldhede Ask til at creme det sammen. Ovenpå et lag sprøde, ultratynde skiver syrligt æble, tørrede æbletern, crumble af kyllingeskind, havre og valnødder og så toppet med en ordentlig omgang stenbiderrogn rørt med syltede asier. En fest i munden med blødhed og masser af sprødhed. Jeg elsker Kadeaus brug af sprødhed i forskellige afarter til at give festfyrværkeri i munden – der er virkelig gang i den. Og kyllingeskindet og osten giver denne ellers lette ret en god røvfuld pondus. Fantastisk.

Til retten fik Peter et glas St. Aubin fra samarbejdet mellem de to producenter Sarnin og Berrux. Vi syntes begge at vinen manglede lidt pondus til at kunne klare den fyldige stenbiderret. Den var let og fin og lækker, men forsvandt lidt til denne ret.

Den kom mere til sin ret til denne vidunderlige pighvarret, som fulgte stenbideren. Perfekt stegte, store stykker pighvar – det må have været fra en pænt stor fisk, for filetstykker var flot store. Fisken kom på et leje af grillede asparges, spidskål og en cremet østerssauce. Pyntet med smukke kålskud. Egentlig en ret klassisk ret, som fik en god kant fra den østerstilsmagte sauce med lækker jod-friskhed i den fede sauce. Det var 100% mums og hvis retten havde været uendelig, var jeg bare blevet ved med at spise forevigt.

Så fik Peter et glas rød Bourgogne i glasset fra Pacalet. Masser af saft og kraft og lidt sjov skævhed, for Pacalet laver naturvine og man kan sagtens smage de sjove dimensioner, hans vine har som følge af hans afsky for svovl.

Til den røde vin delte vi to retter. Først denne smukke ret med lammetunge – og det er vist første gang jeg prøver det. Tungen smagte mildt og fint af lam og var mør og lækker. Den kom med en skum på endnu en Arla Unika ost – Havgus – og løg i flere afskygninger, blandet andet som bouillon, puré og syltede, brændte skiver. Lidt ramsløgskapers og løgkarse. Yummy.

Og så en kraftig brisselret: blide, bløde brisler stegt og serveret med sprøde salater i mormordressing, blomkål både som sne og pure, en jus med gærede, syltede rønnebær og humleskud. Der var virkelig power på og jeg var faktisk lidt for mæt, da jeg nåede til denne ret, for jeg magtede den næsten ikke i al dens mægtige velsmag. Men det er jo ikke rettens skyld – vi spiste bare helt vildt meget inden. Super lækker ret og yderst fantasifuld – jeg tror aldrig jeg har spist gærede, syltede rønnebær før. Og heller ikke humleskud. Dejlig brug af naturens gratis råvarer.

Til desserten fik Peter et glas af denne riesling fra naturproducenten Stein, hvis sekt vi er meget glade for. Peter havde aldrig skudt den her til en Mosel-riesling, for den var så eksotisk og parfumeret, at han først troede det var en gewürtztraminer. Den smagte af banan, ananas og æble.

Men den passede virkelig godt til den friske, grønne dessert lavet på den lakridssmagende sødskærm og kærnemælk. Der var både kærnemælksis, marengs, et eller andet syrnet mælkeprodukt, granite af vistnok jernurt. Kold, sprød, blød og cremet i munden på én gang. En dejlig frisk dessert at slutte af på – samme stil kørte de ved sidste besøg, og det er virkelig rart at afslutte et godt måltid, hvor retterne har så meget fylde og mandighed som på Kadeau, med en let og frisk dessert.

Vi gik forfriskede og glade derfra – mig med min groteske gravid-mave. Jeg er stadig helt vild med Kadeau.

Kadeau København
Vesterbrogade 135
1620 København V
Tlf. 33 25 22 23