Julen skudt i gang på Schønnemann
Min fødselsdag var d. 7. oktober og der spiste jeg en dejlig smørrebrødsfrokost på en af mine favoritter i København, Schønnemann. De har efter min mening byens bedste smørrebrødskøkken og jeg elsker at komme der. Allerede to uger senere var jeg tilbage på Schønnemann, for det var også her, julesæsonen startede for mig i år.
Godt nok lidt tidligt, men allerede d. 23. oktober var jeg til årets første julefrokost på Schønnemann, hvor norske Linie Aquavit lancerede sin årlige juleaquavit. Det foregår hvert år med en gigantisk julefrokost for pressen, som selvfølgelig handler om at gøre reklame for aquaviten, men som de fleste også kommer til, fordi det er vildt hyggeligt og fordi alle elsker Schønnemann.
I kommer lige med på en kigger.
Vi startede med den lys gløgg lavet af Schønnemann. Der var hvidvin i og selvfølgelig Linie juleaquavit. Jeg er generelt mere til de lyse gløgger end de mørke, som tit bliver for tunge for min smag. Denne version var lækker og snapsen klædte gløggen.
Denne her flotte nordmand er Halvor Heuch. Han er destillatør på Arcus, som producerer Linie Aquavit, og han er en af de sympatiske nordmænd, som godt kan lide en dram. Jeg kalder ham Hot Santa. Bag hans ryg, vel og mærke…
Han står bag smagen af Linie Aquavit og juleaquaviten, som smager lidt forskellige hvert år. Dette år er den meget sherrypræget og lettere i udtrykket, end sidste år, hvor de varme krydderier fyldte mere. Det er helt vildt hemmeligt, hvilke krydderier, der er i aquaviten.
Jeg er egentlig ikke særlig glad for sild. Lidt af en handicap at have som madelsker i Danmark. Folk synes altid jeg er totalt langt ude ved julefrokoster, når jeg takker nej til sild. Den stegte, marinerede sild hos Schønnemann er jeg nu ret så vild med, så helt åndssvag til julefrokost er jeg ikke.
Der er helt ekstremt meget mad til julebordet på Schønnemann, som de kører med fra 7. november og frem til jul (held og lykke med at få et bord – folk bestiller år i forvejen. Men nu har restauranten godt nok udvidet og er blevet dobbelt så stor, så måske er der lidt bedre chancer nu?). Nå, men ekstremt meget mad, så man bør vel egentlig lægge en form for strategi (ud over at drikke vildt meget snaps og på den måde blive skyllet igennem). Det er bare så svært, når maden er så lækker. Jeg kom faktisk til at spise to stykker med den lækre gravad laks med rævesovs. Uhm!
Og de panerede rødspættefileter er to die for. De er paneret i pankorasp, som gør dem ekstra sprøde, men de er samtidig også fnuglette, hvilket er noget af en kunst. Remouladen er hjemmelavet fra bunden og også superb.
Her sidder jeg – rødmosset af snaps – ved siden af søde Niels Lillelund fra Jyllands Posten (og en ged). I har kun set et udpluk af retterne. Der var masser af mad, men jeg fik ikke fotograferet alle, da julebordet kommer ind på fade til deling, og jeg jo ikke bare kan skubbe folk til side og sige, “Væk! Jeg er MADBLOGGER. Maden SKAL fotograferes. I RØRER den ikke, før jeg har taget et billede!” Som jeg ellers gør derhjemme.
Men der var altså også sild marineret i juleaquavit, røget ål og røræg, hønsesalat med bacon, flæskesteg med rødkål og agurkesalat, medister med to slags vildt lækre kål, grisesylte, moden brie, portvinsmarineret stilton og selvfølgelig ris a l’amande med kiresebærsauce. Og smør og fedt med grever og stegte løg. Åh, Schønnemann!
Nogle af disse fotos er af Ole Bo Jensen.
No Comments