Julemiddag på Kähler i Tivoli

Julemiddag på Kähler i Tivoli

Iskolde mandag aften brugte jeg på fornuftigste vis med at gå i Tivoli med en veninde og spise et julet middag på restaurant Kähler.

De havde været så søde at invitere mig, så jeg kunne få prøvet køkkenet i den smukt indrettede restaurant, som jeg ellers kun havde besøgt i arbejds medfør til reception (det var noget med jomfruhummere fra Læsø og tysk Riesling) og under Copenhagen Cooking, hvor jeg skulle fotografere (og smage) restaurantens krebseret for Gastro.

Det var pissekoldt, men jeg blev med det samme sentimental og romantisk og juleplim på én gang af at komme ind i den lysfest, som Tivoli er i juletiden. Fantastisk smukt. Vi dryssede lige lidt rundt inden middagen og var bl.a. i ASA Tradings lille bod. Vi har nemlig begge små børn, som spiser havregrød med kanel hver morgen, så vi havde fået noia over de seneste dræbersneglenyheder om cassia-kanels høje indhold af et eller andet giftigt. Ergo købte vi ægte kanel (som smager totalt anderledes), så vores små, lækre drenge ikke får leversvigt af at køre grød med kanel ind i store mængder. Uha. Mon ikke de klarer den alligevel…

Vi blev varmt modtaget af personalet på Kähler, som gav os et glas kølige bobler fra Limoux i hånden og en fin skål med rodfrugtchips at snacke i. Vi fik ikke lov at bestemme, hvad vi skulle spise, så vi kunne sådan set bare sidde og kagle (vi havde stort kagle-behov, siden vi ikke havde set hinanden siden vi kom hjem fra Paris for to uger siden).

Der er store glaspartier ud mod haven i hele restauranten og dette var vores udsigt – smukke, eksotiske Nimb, som næsten ligner introen fra Muppet Show med alle de lys. Eller i hvert fald et arabisk palads gjort klar til Melodi Grandprix. Jeg elsker det!

Trille fik hummersuppe til forret. Den blev hældt i skålen ved bordet. I skålen var i forvejen en anretning med tern af kogte kartofler og små stykker rå, cremet jomfruhummer og en skum. Suppen smagte kraftigt af hummer – næsten for kraftigt. Hummersupper kan godt få en næsten ram smag – måske af for hård ristning af skallerne. Trille var glad for suppen, men jeg synes den var tynd i konsistensen og lige lovlig brændt i smagen. Til retten kom et fint matchet glas Xanadu Chardonnay fra Margaret River i Australien.

Jeg var langt mere tilfreds med min forret, som var rimmede kammuslinger med peberrodsmayo og puré af jordskok. Der var også tynde skiver af rå jordskok, som gav et dejligt knas sammen med smulder af rugbrød. En meget appetitlig og velkomponeret ret. I øvrigt smukt præsenteret på en sort Mano tallerken (fra Kähler, selvfølgelig), som jeg også selv har i flere farver og elsker at bruge. Til kammuslingen fik jeg en frisk, syrerig tysk 2011 Mosel Riesling trocken fra Dr. von Bassermann (fedt navn).

Til hovedret fik vi også to forskellige retter (selv om vi begge havde mest lyst til grisen). Fiskeretten var denne perfekt tilberedte torsk, der fald i smukke flager. Den fik selskab af grønkål, brændt porre, rå rødkål, bagte skorzonnerrødder (som desværre var meget bitre – måske fordi de havde skallen på), små dutter af selleripuré og en olie, som vi fik præsenteret som dildolie, men som i følge menukortet var granolie med brunet smør. Jeg mærkede ikke noget til det brunede smør, hvilket ellers havde været lækkert, og som nok også var grunden til vinvalget – en 2010 Chardonnay fra franske Rijckaert i Arbois i Jura. Hvis det brunede smør havde været at finde, så tror jeg retten havde fungeret rigtig godt. Jeg manglede nemlig noget til at binde den meget lette ret sammen – især på sådan en iskold dag.

Ja, jeg beklager de underlige farver på billederne, men vi sad i lyset af en varmelampe, som gav et rødt lys, der er helt håbløst at fotografere i, selv om det luner dejligt. I må bære over med mig! Denne dejlige ret var aftenens mest julede indslag og en ret, som man kan glæde sig til, hvis man har planer om en tur i Tivoli med middag på Kähler i løbet af julen. Dejlig flæskesteg fra Grambogård med perfekt, sprød svær, som blev serveret med klassisk garniture i nye klæder. Igen var der grønkålen og den rå rødkål. Der var også mere klassisk rødkål og en syndigt smagende creme af brunede kartofler. Ved servering blev en fyldig glace af porter hældt over retten. En virkelig dejlig og julet ret, som fik velvalgt følge af den saftige 2007 Priorat fra spanske Joan Giné. Uhm! Vi spiste hver halvdelen af vores ret og byttede og Trille var noget slukøret, da hun måtte aflevere grisen til mig i bytte mod torsken. Hun er en rigtig kødpige.

Til gengæld fik hun lov til at vælge hvilken af desserterne, hun ville have, da de blev serveret. Og hun valgte den mest julede af dem. Et jam over ris à l’amande, som efter dette billede blev taget fik mandelisen et drys af frosne kirsebær, der blev frosset ned med nitrogen ved bordet. Super gejlet! En velsmagende dessert med mandel, ris og kirsebær. Vinen til var en dejlig chilensk late harvest Gewurtztraminer fra Montes.

Jeg fik æbledesserten, som jeg var meget glad for. En smuk anretning med tynde skiver rå, velsmagende æbler  og kastanier. Indenunder var en lysegrøn kugle æblesorbet, mousse af kastanie og en rå æblekompot med masser af kanel i.Til æbledesserten fik jeg et glas af Claus Meyers æblevin fra Lilleø, som på trods af at være et spændende glas ikke havde sødme nok til at kunne klare desserten.

Vi havde en hyggelig aften i de skønne omgivelser – både dem i restauranten, som der indrettet så lækkert med dansk design og masser af de smukke keramiksager fra Kähler – og selvfølgelig det vildt julede Tivoli omkring os. En menu som den vi fik koster kr. 399 (uden vin) og det er ganske fint – oven i kommer selvfølgelig adgangsbilletten til Tivoli.

Restaurant Kähler følger Tivolis åbningstider.