Jordbær tiramisu med hyldeblomst
God lille-fredag til alle med denne solskinsperle af en sommerdessert!
Jeg elsker den luftige mascarponecreme i en tiramisu. For det bedste resultat bruger jeg æg fra fritgående høns og økologisk fløde. Det smager bedst. Hvis du er nervøs over salmonella, kan du skolde æggene inden brug, eller bruge pasteuriserede æg.
Jordbær tiramisu med hyldeblomst
8 personer
Creme
250 g mascarpone
2 æggeblommer
½ stang vanilje
revet skal af ½ økocitron
75 g sukker
2 æggehvider
1 dl piskefløde
16 ladyfingers
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
revet skal af ½ økocitron
500 g jordbær
1. Til cremen piskes mascarpone sammen med æggeblommer, kornene fra vaniljen, citronskal og sukker. Pisk i en anden skål æggehviderne stive og vend dem i mascarponecremen. Pisk fløden og vend i til sidst.
2. Vask jordbærrene og skær dem i skiver. Bland dem med hyldeblomstsaft og citronskal.
3. Arranger ladyfingers i bunden af enten portionsskåle eller ét stort fad. Hæld jordbær med hyldeblomstsaft over. Top med mascarponecremen. Stil tiramisuen på køl mindst 1 time inden den skal spises.
Pia K
Posted at 19:48h, 11 juniHej
Vi glæder os til at lave denne lækre dessert til sønnikes studentergilde. Vi har dog et lidt dumt spørgsmål 😉 Hyldeblomstsaften – skal den være blandet op med vand?? Altså fx 1 del saft og 4 dele vand?
Mange hilsner Pia K
Mira Arkin
Posted at 09:22h, 14 juniKære Pia,
Det er skam ikke et dumt spørgsmål. Det er den koncentrerede saft, I skal bruge 🙂 Tillykke med sønnike!
Marlene Christensen
Posted at 22:00h, 26 martsHej Mira,
Vil lige høre om hvor langtid i forvejen man kan lave den. Tror du det vil være ok at lave den ved 14-15 tiden hvis den først blir spist ved 21-22 tiden☺️
Mira Arkin
Posted at 13:07h, 27 martsDet kan du sagtens. Det bliver den kun bedre og mere snasket af.
Lisbeth
Posted at 09:41h, 06 juliLækker og nem.. umm… en sikker vinder! Tusind tak for den opskrift Mira.
Mira Arkin
Posted at 08:45h, 07 juliSelv tak 🙂
Josephine
Posted at 21:48h, 23 septemberSuper lækkert. Men hvor meget skal fløden piskes inden det vendes i marscarponecremen? 🙂
Mira Arkin
Posted at 10:13h, 24 septemberDen skal piskes til flødeskum 🙂
Josephine
Posted at 19:54h, 25 septemberMange tak for det hurtige svar. Tror du evt. den kan laves med andre bær – såsom hindbær?
Mira Arkin
Posted at 07:36h, 26 septemberDet kan det helt sikkert. Lyder dejligt:-)
Caroline
Posted at 00:14h, 01 septemberHvor ser det lækkert ud! Hvor længe i forvejen tror du man kan lave den – Tror du man kan lave den dagen før eller vil den “falde sammen”/blive kedelig?
Mira Arkin
Posted at 00:49h, 01 septemberNej ikke dagen før. Den bliver for våd og æggehviderne risikerer at løbe lidt.
Caroline
Posted at 09:38h, 01 septemberOkay, tak for hurtigt svar 🙂
Luna
Posted at 09:54h, 20 juliÅrh mand det ser godt ud! Jeg har kun prøvet det hvor man køber det i køleskabet, og der var der brunt. Vil spørge min mor om jeg må lave det
Anders Damm
Posted at 12:35h, 03 juliSvedigt billede!
Mira Arkin
Posted at 12:37h, 03 juliTak Anders. Lidt svedig er man vel altid 😉
Louilicious
Posted at 09:15h, 29 juniNej hvor ser det indbydende! Det er sommer i et glas, du der har fanget 🙂
Sommer
Posted at 21:34h, 28 juniJeg har netop lavet din tiramisu! Venter spændt på at den har fundet sig selv i køleskabet… Jeg havde ikke lige hyldeblomstsaft, til gengæld havde jeg hjemmelavet jordbærsaft, så det brugte jeg i stedet. Og tror ikke det var en dårlig udskiftning 😉
Tilde
Posted at 17:10h, 28 juniDet lyder godt nok lækkert og sommerligt.. Snakker vi koncentreret hyldeblomstsaft eller opblandet? Har du forresten en god opskrift på hjemmelavet hyldeblomstsaft?
Mira Arkin
Posted at 14:44h, 29 juniDet skal være koncentreret :-). Prøv Karolines Køkken: http://leksikon.arla.dk/Ravarer/Hyldeblomstsaft
Monsterscircus
Posted at 13:07h, 28 juniSuper dejlig dessert, er vild med at du har tilsat hyldeblomst! Ved du egentligt om de kan fryses, altså inden, at de laves til saft? Ha en dejlig dag.
Mira Arkin
Posted at 14:45h, 29 juniDet tror jeg godt du kan.
Laura
Posted at 12:46h, 28 juniNej en lækker tiramisu-trifli fusion. Dét skal afprøves! God næsten-sommerdag 🙂