En is om eftermiddagen i Nibe

En is om eftermiddagen i Nibe

_1330884s 

Jeg er kommet hjem fra vores uges ferie i min hometown, Nibe. De første dage vi var der, var der sindssygt varmt. Perfekt vejr til at gå den korte tur ned til havnen og tjekke den nye isbutik ud – Guf & Kugler. 

_1330882s

Eller, jeg troede den var ny, men den har faktisk ligget der et par år. Det nye er, at det er kvalitetsis, der sælges.  Guf & Kugler sælger nemlig dejlig Vebbestrup is. Vi spiser altid Vebbestrups chokoladeis herhjemme. Efter at have testet mange slags både dyre og mindre dyre (men ikke billige) chokoladeis på markedet, nåede vi frem til at vi bedst kunne lide Vebbestrups.

Otto vil altid have en vaffel med jordbæris, så det fik han. Peter vælger stort set altid jordbær og chokolade i en vaffel. Han fik en “Nibe Guffer” – et navn, der fik mig til at fnise lummert. Han var næsten ved at dø efter den store vaffel med to kugler, softice (også fra Vebbestrup), hjemmelavet guf OG flødebolle.

Jeg valgte den is, du ser aller øverst i indlægget. Vaffel med kirsebær og amaretto, toppet med softice og et drys chokolade. Dejligt!

_1330890s

De store drenge hyggede med deres is.

_1330899s

Min fabulous mor, som aldrig går ud uden hat. Ser hun ikke fræk ud? Hun ligner så meget at hun hører hjemme lige uden for Tiffany’s på Manhattan. Men det er jo også der, hun kommer fra. Altså Manhattan. Hun fik vanilje og kaffeis.

_1330903s
Baby Frederik var også med. Stakkels ham, der endnu ikke kan spise is. Men han lå nu fint og hyggede sig i barnevognen alligevel.
_1330908s

No Comments

Post A Comment