Hjemmelavet ymerdrys og barndomsminder

Hjemmelavet ymerdrys og barndomsminder

Jeg er i disse dage et smut hjemme hos mine forældre i min barndomsby Nibe. Min farfar døde nemlig i tirsdags og min øjeblikkelige følelse var, at jeg havde lyst til at være sammen med min familie. Så derfor fløj jeg herop i går og sidder nu foran brændeovnen i mine forældres stue og skriver. Min farfar var gammel og syg, så det var naturligt at han døde, men også de helt gamles død er altid vemodig og man kommer til at tænke tilbage. Vi har talt en masse om hvordan han var og udvekslet historier. Det er dejligt, at vi sammen kan mindes ham for den han var, og ikke den “light-version” af sig selv, som han var de sidste 5-10 år.

Barndomsminder

I det hele taget bringer ens barndomshjem altid minder frem. Jeg tror det er særligt udtalt denne gang, fordi jeg er afsted alene (Peter kommer til bisættelsen i weekenden) og det hele derfor minder om barndommen, hvor jeg jo boede her i huset med mine forældre (lige nu kom min far f.eks. ind og brokkede sig over for megen varme i stuen – jeg synes til gengæld altid der er pisse koldt i deres gamle hus og sagde han skulle lukke døren, hvortil han meget far-agtig svarede, at det faktisk er vildt dyrt at varme huset op og at man altid kan tage mere tøj på. Typisk far!).

Min mor og jeg var ude og handle sammen til formiddag og som vi nu engang gør i denne familie, talte vi naturligvis om mad imens. Snakken gik fra morgenstunden på rugbrød, som min mor selv bager, og hun var i gang med en ny portion. Hun viste mig, hvordan hun gør og vi talte meget om surdej (som nogle af jer ved, at jeg har haft en del alvorlige traumer over!). Rugbrødssnakken gik derefter over til ymerdrys.

I min barndom købte vi aldrig færdiglavet supermarkeds-ymerdrys. Enten smuldrede vi selv rugbrød over ymeren og dryssede med sukker, eller vi købte “rå” ymerdrys fra bageren i Nibe, dvs. en pose med smuldret rugbrød, der ikke var ristet, blandet sammen med brun farin. Det kan jeg ikke selv huske, men min mor siger, jeg elskede det. Jeg tvivler på, det er noget man stadig kan få hos bageren.

Hjemmelavet ymerdrys

Jeg er begyndt at lave mit eget ymerdrys af de rugbrødsrester, der automatisk kommer, når man kun er 2 om at spise hele eller halve rugbrød. Selv om man i mit barndomshjem først må tage hul på det nye, når det gamle er spist (det gælder både brød, pålæg og syltetøj), og man derfor altid skal diskutere for ikke at spise gammel mad mens det nye også bliver gammelt, må man altså hjemme hos mig og Peter gerne starte på det friske brød, når man kommer hjem fra bageren.

Det gamle rugbrød (som selvfølgelig ikke må være så gammelt, at det er muggent) brækker jeg i humpler, som jeg kommer i foodprocessoren og hakker i mindre stykker. Det skal være grovere end købe-ymerdrys – du bestemmer selv.
For hver 100 g. rugbrød tilsætter jeg 1 god spsk. brun farin, blander det godt sammen og breder det ud på en bradepande med bagepapir. Så rister jeg det i en 200 gr. varm ovn i ca. 10-15 minutter til det bliver sprødt. Jeg lader det køle af i bradepanden og brækker det så i stykker og kommer det i en lufttæt beholder, som altid står fremme på køkkenbordet, så det bliver spist. Jeg elsker det til morgenmad på tykmælk eller ymer – gerne sammen med lidt frugt. Det er også en god aften snack og det smager faktisk også godt på is.

Du kan variere dit ymerdrys alt efter hvilken slags rugbrød og sukker du bruger. Rugbrød med mange kerner giver et hårdere og mere knasende ymerdrys (som ikke er godt til sarte tænder) og den brune farin eller muscovado sukker giver en mørkere smag end almindeligt sukker eller rørsukker.