Hjemmelavet shawarma
I sådan noget mørkt regnvejr, som der er i dag – og faktisk fra nu af og til det bliver forår – har jeg ekstra meget lyst til mad med masser af krydderier i. Det frisker lige op og giver et eksotisk pift midt i alt det grå.
Jeg elsker arabisk mad og det er vildt nemt at lave en ret god efterligning af ægte shawarma derhjemme. Tricket ligger i krydringen af kødet, og jeg synes denne version her rammer det super godt. Det er hurtigt mad – især hvis du har marineret kødet dagen før – og smager vildt godt, både med og uden tømmermænd!
Hjemmelavet shawarma
3-4 personer
Shawarmakød
500 g lammekød, f.eks. tyksteg eller culotte
1½ tsk stødt korianderfrø
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt allehånde
¼ tsk stødt kanel
¼ tsk knust sort peber
1 fed hvidløg, knust
1 tsk knust tørret chili
1 tsk groft salt
1 spsk olivenolie
Hummus
1 dåse kikærter
3 spsk græsk yoghurt
3 tsk tahin
½ tsk spidskommen
saft af ¼ citron
salt
½ romainesalat
3 tomater
1 rødløg
1 håndfuld bredbladet persille
4-6 tyrkiske fladbrød eller hvedetortillas
1. Skær kødet i strimler og kom det i en plastikpose sammen med krydderierne og hvidløg. Vent med salt og olie. Kødet må gerne marinere natten over, men 1 time er også fint .
2. Brug en stavblender til at blende ingredienserne til hummus sammen til en grov puré. Smag til med salt.
3. Varm olien i en pande og steg det marinerede kød ved høj varme. Snit imens salaten og hak tomater, løg og persille. Bland salaten sammen.
4. Rul fladbrødene sammen med hummus, salat og shawarmakød.
Peter
Posted at 19:12h, 21 novemberHej Mira
Jeg tænkte på hvorfor jeg skal vente med salt og olie iforhold til marineringen af køddet ?
Peter
Simon Nielsen
Posted at 09:30h, 23 oktoberHva søren .. ingen hjemmelavede fladbrød? 🙂
Mira Arkin
Posted at 09:37h, 23 oktoberDet skulle jo være fastfood 😉
Simon Nielsen
Posted at 10:37h, 24 oktobergodt ord igen … men de er nu ret lette at lave og smager GIGA godt 🙂
Andreas Linde
Posted at 16:46h, 22 oktoberJeg er simpelthen så vild med sharwama, så det er jo kun godt at du har lavet en meget sundere udgave 🙂
Mira Arkin
Posted at 07:53h, 23 oktoberMange tak, Andreas. Ja, det er jo faktisk helt sundt 🙂