Himmelsk tatar med rabarber og figen

Himmelsk tatar med rabarber og figen

Foto: Line Thit Klein

Foto: Line Thit Klein 

Er du vild med tatar? Det er super nemt at lave selv. Jeg kan bedst lide de dressede tatarer fremfor de rørte. Denne her lavede jeg med en meget umamismagende blåskimmelost fra Arla Unika, Hallands Himmel, som i følge ostemanden bag smager som sex. Eller bedre.
Du kan selvfølge også prøve dig frem med en anden slags.

Himmelsk tatar med rabarber og figen
4 personer

2 rabarberstængler
2 tsk sukker
250 g tatarkød (jeg brugte entrecote, trimmet for det meste fedt og kørt gennem det grove jern i en kødhakker)
50 g Hallands Himmel blåskimmelost
6 figner
4 spsk sød sennep
sort peber
salt
olivenolie
blomsterkarse/tallerkensmækker

Brug en kartoffelskræller til at lave tynde bånd af rabarber. Vend dem med sukker og lad dem trække et kvarter i en dyb tallerken inden brug. Anret tatarkødet med smulder af osten, halve figner, klatter af sennep og rabarber. Krydr godt med salt og peber, dryp med lidt olie og pynt med blomsterkarse.

No Comments

Post A Comment