Gulerodssuppe med kokos, karry og ingefær

Gulerodssuppe med kokos, karry og ingefær

Foto: Chris Tonnesen

Denne søde, thai-krydrede gulerrodssuppe er lige hvad jeg har lyst til lige for tiden.

Jeg går totalt i suppe-mode lige nu (og kage-mode). Det er vildt, så stor betydning vejr og lys har for, hvad man har lyst til at spise. Jeg tænker kun på trøstende, varmende mad og også mad med med farve og spicyness, som på en måde får noget sprælsk og eksotisk ind i en ellers grå og sjasket dag.

Suppen her nem at lave og har masser af smag. Hvis du gerne vil lave den med græskar, kan du satens det – du kan tilføje det i stedet for noget af gulerødderne eller de søde kartofler uden problemer.

Gulerodssuppe med kokosmælk, karry og ingefær

Til 4 pers.

750 g gulerødder
½ kg søde kartofler
1 løg
50 g ingefær
2 citrongræs
2 fed hvidløg  
1 rød chili
1 spsk neutral olie
1 spsk thai rød karrypaste
1½ l hønsesuppe eller bouillon
1 dåse kokosmælk
salt
peanuts, chili, kokos, koriander til topping

  1. Skræl gulerødder og søde kartofler og skær dem i grove stykker. Skær løg i grove tern og hak ingefær fint. skær den øverste halvdel af citrongræsset og pil de ydre blade af bunden. Hak det fint sammen med hvidløg og chili.
  2. Varm olien i en gryde og steg løg sammen med ingefær, citrongræs, hvidløg og chili i et par minutter. Tilsæt karrypaste og steg videre et halvt minut, inden gulerødder og søde kartofler kommes i. Dæk med hønsesuppe- eller bouillon og lad grøntsagerne koge møre under låg i ca. 30 min. Sluk for varmen og blend suppen. Rør kokosmælk i og smag til med salt.
  3. Server suppen med hakkede ristede peanuts, kokosflager, koriander og chili.
No Comments

Post A Comment