Grillede gulerødder med mynte, yoghurt og tahin

Grillede gulerødder med mynte, yoghurt og tahin

Gulerødder kan virkelig godt tåle at blive jazzet ret meget op. Det er meget sjældent, jeg kan hidse mig op over en kogt gulerod. Så skal den virkelig være ny og frisk (og med meget smør). Ellers kan den godt blive en lidt kedelig råvare, som man glemmer at holde af. Så jazz så den gulerod!

Her er det en mellemøstlig sag, hvor jeg griller gulerødderne (de kan selvfølgelig også bages, men nu er jeg jo lige midt i at være totalt høj over hus og have, så alt bliver grillet) og topper dem med diverse lækkerheder. Super lækkert.

Grillede gulerødder med mynte, yoghurt og tahin

4 pers.

750 g gulerødder
1 spsk olivenolie
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
salt
1 dl tahin*
saft af ½ citron
1 dl tyndtflydende yoghurt naturel
1 håndfuld mynte
1 chili

*Jeg køber altid arabisk, tyndtflydende tahin. Du kan ofte finde tahin i supermarkeder, men jeg plejer at gå uden om den fra Urtrekram, som er alt for grov, tyk og bitter i smagen. Den skal være lys/beige, tyndtflydende og helt finkornet.

  1. Skræl eller skrub gulerødderne og vend dem med olie, spidskommen, koriander og lidt salt. Grill dem ved indirekte varme (eller bag dem ved 200 gr.) i 15-30 min, afhængig af hvor meget bid, du vil have i dem. Rør
  2. Rør tahin sammen med citronsaft. Kom de grillede gulerødder på et fad og dryp yoghurt og tahindressing over. Top med hakket mynte og chili og et ekstra drys salt.
1Comment

Post A Comment