Jeg hader aber, men elsker Gorilla
Jeg bliver så glad af at spise sådan et sted som på Gorilla, der i starten af oktober åbnede i det, der tidligere husede Karriere i Kødbyen. Det er bare sådan et i orden sted og jeg tror, jeg kommer til at spise her mange gange.
Det er samme hold, som dem der står bag bl.a. Pluto i Borgergade (som jeg også er vild med) og Gorilla minder meget om stilen fra Pluto, bare i mere rå omgivelser. Masser af småretter, som serveres til deling. Der er inspiration fra både Frankrig, Italien, Spanien, lidt rundt om i Asien, Skandinavien og USA og menukortet rummer et ton retter at vælge imellem, sådan lidt tapasagtigt. Man kan hipse og hapse i kortets mange retter eller man kan lade køkkenet sammensætte en tur rundt i kortet for hele bordet – det gjorde vi, plus lidt ekstra – med enten 10 serveringer til 350 kr. pr. person eller 15 til 450 kr. pr. person.
Og det er et mega godt køb! Det var simpelthen så spændende mad, som for det meste var ret enkle retter, men som alle sammen var perfekte og i øvrigt også sjove at spise. Noget så enkelt som en tynd skive råt, modnet oksehøjreb kun med lidt god olivenolie, citronsaft, salt og peber bragte mig simpelthen direkte i himlen. Så velsmagende kød har jeg sjældent fået før. Tænk, hvor gode råvarerne skal være, for at noget så simpelt kan smage så utroligt godt.
Dertil kommer, at det er ekstremt hyggeligt at være på Gorilla. Tjenere og kokke er vildt søde og opmærksomme. Retterne kommer i et helt perfekt tempo, der bliver løbende tjekket ind hos gæsterne – mangler man noget, har man lyst til mere kød inden man går videre til dessert osv. Og så er det naturvinsdominerede vinkort fyldt med drikfældige vine både glasvist og i hele flasker og godt med flasker i mellemprislejet omrking de 400-500 kr, som gør det overkommeligt (efter danske restaurantpriser) at drikke sig i lykkeligt i hegnet (vi drak en saftig pinot noir fra Domaine Lucci i Adelaide, der havde smag af både stald, ensilage, hindbær og alt muligt andet pinot noir-guf). Plus at der jo også er cocktails, som jeg har til gode at prøve.
Og så er man jo i Kødbyen, så hvis man ikke bliver hængende på Gorilla, hvilket godt nok er fristende, kan man fise videre ud i nattelivet på de mange barer i Kødbyen by night. Eller hvad man nu skal.
Kort og godt: Selv om jeg hader aber, så er jeg helt vild med Gorilla!
Se billederne af hele menuen nedenfor. Der var lidt mørkt, så de er blevet ret så gule – det er vintersæsonens forbandelse over madbloggeren, desværre.
Chips af grisetæer med hvidløgsmayo og i baggrunden andechips med sechuanpeber. Der var også virkelig godt surdejsbrød med smør rørt med kærnemælk.
Den überlækre, tyndtskårne højreb.
Ceviche af sandart med koriander og en anden urt, som jeg ikke kendte. Vildt lækkert og friskt. Vi fik også søde, bløde råmarinerede jomfruhummere, som jeg glemte at fotografere.
Så blev vi mere klassiske i det fransk-nordiske køkken med et perfekt sprødstegt stykke torsk med grønkål og en grøn sauce, som jeg ikke kan huske hvad var. Men det var lavet med brunet smør, så ergo var det voldsomt tasty.
Så et smut til Italien med hjemmelavede, fluffy gnudi med ostesauce og kørvel.
Og mere pasta fra køkkenets nye pastamaskine: gnocchi di sardi med perfekt bid (en af mine favoritpastaer) med en let spicy sauce med salsicce. Uhm!
Skiver af rødstegt onglet (den var altså ikke så mærkelig-lilla, som den er blevet på billedet). Kødet kom med en salat med sprød pancetta og ansjos.
Så skød køkkenet lige de små nuttede minihotdogs ind. Lavet med hjemmelavet, let briochebrød, hjemmelavede merguezpølser, en lækker peberchutney under pølsen og med ristede løg. Behøver jeg at sige, at det var ekstremt lækkert?
Et par skiver 24 måneders Comté med dejlige saltkrystaller i og en chutney på kvæde. Det føles så civiliseret at spise en enkelt type ost, inden desserten. Enkelt og perfekt.
Vi gik lidt amok i desserterne. Æbleis med ingefærcrumble.
Jeg kiggede langt efter nabobordets to berlinere. Berlinere var en yndlingskage, da jeg var barn, og jeg kan ikke huske, at jeg har spist nogen siden. Og hurra – der var også berlinere til os. De var så utroligt meget bedre end dem, jeg spiste fra bageren i Nibe i 1980’erne. Gorillas berlinere var fluffy og lette indvendigt, sprøde og knasende af sukker udvendigt og fyldt med pistacieflødeskum og toppet med et amarena kirsebær. Altså for fanden og ind i helvede (pardan my french) hvor smagte det godt. Helt åndssvagt godt!
Og så lige en sidste dessert, og så var vi også helt færdige med at spise og jeg var bange for at min nederdel ville flække på vej hjem på cyklen. Banansoftice med kakaodrys, så det smagte lidt hen ad skumbanan. Hvor er det dejligt med desserter, der minder en om barndommens mange søde glæder. Det er lige sådan noget, en dessert skal gøre.
Skide godt gået, Gorilla!
Gorilla
Flæsketorvet 57-67
1711 København V
No Comments