Glædelig jul, alle sammen!

Glædelig jul, alle sammen!

_1190272s

En lille hilsen fra min juleferie. Der er en dag til jul og det meste planlægning af mad er på plads. Som I kan se på billedet tager vores kat Basse det ret afslappet.
Lige nu sidder jeg med familien ved køkkenbordet og planlægger, hvad der skal laves i dag. Min far har lavet en latte til mig af de bønner, han ristede i går – han er mesteren i kaffe!
Jeg skal have lavet rødkål og riz à l’amande (jeg lavede grøden i går af arborio ris) og vi er ved at tø en limfjordshummer fra fryseren op, som skal bruges til en ikke-julet middag i aften med papardelle og en fløde-tomatsovs med hummer. Dét bliver godt!

I eftermiddag tager vi på besøg hos min mors veninde Tove, som har budt os på julekage efter Claus Meyers opskrift. Bagefter skal vi pynte juletræet. Og i morgen går det løs med fritgående økoand, Duroc nakkesteg og hele moletjavsen. Og på et eller andet tidspunkt vil min mor og jeg bage jødiske rugelach kager.

Hvis jeg nu ikke får skrevet et indlæg i morgen, så ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul med masser af tasty mad og alle jeres yndlingsmennesker omkring jer.

No Comments

Post A Comment