Giveaway: Vind Trine Hahnemanns nye bog Peralta
Jeg fortsætter lige med min Italien-obsession. I dag er de nemlig giveaway på Trine Hahnemann og Lars Raneks nye smukke bog, Peralta.
Som så mange andre fjollede tæt-på-fyrreårige damer har jeg også set filmen “Et Hus i Toscana” og fantaseret om bare at gå amok, hive stikket og flytte til Toscana. Helst i en faldefærdig-på-den-smukke-måde villa med skønne detaljer og pænt lækre italiano-naboer (undskyld, Peter!), men også en gammel nonna et sted, som lige kan lære mig alle tricksene til den perfekte ravioli osv.
Kogebogsforfatter og direktør i Hahnemanns Køkkener, Trine Hahnemann har fundet sit yndlingssted i Toscana. Hun vender altid tilbage til Peralta, en lille klynge af huse på et bjerg i det nordvestlige Toscana, hvor hun kommer ned i gear og selvfølgelig laver mad. Bogen Peralta er fuld af kærligheden til stedet, og man får virkelig en fornemmelse af, hvordan livet føles på en bjergtop i Toscana. Maden, menneskene, husene, naturen. Fik jeg nævnt maden?
Opskrifterne i bogen er på den mad, Trine serverer, når hun er i Peralta. Så det er både toscanske favoritter, men også danske sommerretter som fx rødgrød med fløde sniger sig ind – fordi hun altid laver det, når hun er der i jordbærsæsonen. Det er så hyggeligt og lidt som at være med selv.
Lars Ranek har taget de smukke og stemningsfulde billeder i bogen. Bogen kan købes i Thimers Magasiner og i onlinebutikker.
Sådan deltager du:
Skriv til mig i kommentarfeltet nedenfor om det du bedst kan lide ved det italienske køkken? Er der en pastaret, du besvimer over? Får du gåsehud af frokoster i en olivenlund? Sidde med fødderne i vandet og spise spaghetti alle vongole?
Man kan kun deltage én gang og kun hvis man har postadresse i Danmark.
Jeg trækker en vinder mandag d. 14. september kl. 10. Vinderen får direkte besked.
Debbie Burford
Posted at 21:25h, 13 augustWe loved visiting Peralta earlier this month and enjoyed many of the recipes from this delicious cookbook, served on the terrace restaurant. We’d hoped to be able to buy a copy to take home but we could only borrow it during our stay as it is in short supply I think. Peralta has very special memories for my husband who visited as a student in 1975 and met Fiore and was lucky enough to watch her at work and to eat with her and the staff. He told me the story of the handyman who collected all the snails from the walls and then served them up for supper. We were lucky enough to also meet Dinah and be shown the studio and the old photograph albums.
Lis
Posted at 12:29h, 12 decemberKan jeg købe denne bog af dig?
Ann
Posted at 10:32h, 15 septemberHvem er den heldige vinder?
Mira Arkin
Posted at 13:22h, 15 septemberVinderen blev Birgit, som har fået direkte besked 🙂
Lars Andersen
Posted at 11:17h, 13 septemberAt uanset hvor i skønne Italien vi holder ferie, er der nærmest ikke en købmand/supermarked store som små der ikke kan diske op med de mest enkle og sublime varer til et hurtigt måltid på terrassen, olie,oste,pølse,grønt,muslinger,vin osv osv osv. Og mens man tænker over hvad der skal ske i køkkenet, nupper jeg lige en espresso doppio forrest i butikken.
Yvonne i
Posted at 22:42h, 12 septemberDer skal ikke så meget til for at gøre mig glad 🙂 en god gang pasta Carbonara . Godt med parmesan . Så simpelt og godt. Mums
Mette Knudsen grønnegaard
Posted at 19:27h, 12 septemberEn helt simpel og veltillavet pasta cacio e pepe kan få mit hjerte til at banke ekstra hurtigt!
Anne Mette Torp
Posted at 14:44h, 11 septemberJeg kan ikke styre mig hvis der kommer et rigtig godt, olivenoliesnasket foccacia på bordet. Gerne et hvor rosmarinen på toppen næsten er friteret i olien, som først flyder på brødet og senere suges ind og gør det (næsten) unødvendigt at dyppe i mere…
Jette Pedersen
Posted at 14:26h, 10 septemberMed 5 gode ¨råvarer/ingredienser kan man lave et perfekt italiensk måltid. Tilsæt så en god vin og en landsby i Toscana…..tja, hvad mere skal jeg sige…..
Lisbeth
Posted at 11:32h, 10 septemberSprøde bruschetta med solmodne tomat, basilikum, bøffelmozzerella og god olivenolie; det er den skønneste antipasti, som altid får mundvandet hos mig til at løbe! 🙂
Mai P.
Posted at 20:42h, 09 septemberJeg bestiller altid spaghetti carbonara når jeg er på en italiensk restaurant. Skal altid lige lure hvordan deres version er, da det er en af mine livretter. Den bedste spaghetti carbonara fik jeg i San Francisco og overraske nok var der ikke fløde i. Tog et madkursus da jeg var i Rom og vores kok fortalte at der bestemt ikke skulle fløde i. Lesson learned!
Lillian Jensen
Posted at 19:16h, 09 septemberDet bedste måltid jeg har fået,, var en ” frokost’ i den lille italienske by Deruta., ..15 retter…! Lækre!
Jeg fortalte min store glæde over oplevelsen til ejeren på flydende dansk.og mange fagter….når man er glad for mad forstår man hinanden og han inviterede mig til at se vinkælderen., hans store stolthed….desværre er jeg ikke vinkender nok til at honorere hans venlighed 🙂
Annette Jørgensen
Posted at 14:22h, 09 septemberIndbegrebet af Italiensk madkultur er for mig råvarerne. God kvalitet og simpelt at lave… Bruschetta er især en favorit her i hjemmet.
Anne-Marie Andersen
Posted at 11:35h, 09 septemberenkeltheden og så elsker jeg varm italiensk sandwich med prosciuto og tomat, basilikum og balsamico.
Ghita O.
Posted at 11:18h, 09 septemberSom flere andre skriver, så er det råvarerne og enkelheden, der er det fantastiske ved det italienske køkken. Tænk at fx pasta, hvidløg, olivenolie og persille kan blive til den velsmagende “Spaghetti aglio e olio”.
Louise Olsen
Posted at 09:39h, 09 septemberEr nok lidt kedelig på det kulinariske område, men jeg elsker pizza. Håber virkelig meget på at vinde, da jeg trænger til inspiration i køkkenet.
Bibi Sprøgel
Posted at 09:18h, 09 septemberDet må være insalate caprese. Man kan også få eller lave den herhjemme, men det smager bare bedre når man er i Italien 🙂
Maria
Posted at 00:10h, 09 septemberjeg elsker toscana og det bedste jeg ved er at besøge min mors kusine som bor på et nedlagt lille landbrug nord for Firenze. Så laver hun kanin fyldt med krydret hakket svin og serverer den med fyldte friterede squashblomster og fennikel appelsinsalat. Vi spiser på terrassen med udsigt over vin og olivenlunde.
Gry
Posted at 21:54h, 08 septemberEnkeltheden!
Nanna
Posted at 21:29h, 08 septemberDet italienske køkken er for mig indbegrebet af ærlig mad, hvor hvert måltid afhænger fuldt af råvarernes høje kvalitet
LOuise Huss Rasmussen
Posted at 21:02h, 08 septemberjeg kunne da godt tænke mig en bog mere fra Triine H. Den lyder dejlig.
Mvh Louise
Maja Laungaard
Posted at 20:24h, 08 septemberDen er nemt. Jeg elsker simpelthen de fantastiske råvarer, kærlighed til maden og måltidet, tiden til at sidde sammen og nyde maden.
Min ynglings er dog Vitello tonnato som jeg kunne spise hver dag. Spiste det flere gange i sommers da min mand og jeg var i Italien. nøj hvor er det godt.
Jenny Ree
Posted at 20:21h, 08 septemberDet er en svær opgave, for det er jo både summen af det hele og enkelt elementerne jeg elsker, men essensen er af man med få råvare kan få noget helt vidunderlig.
Anders Clausen
Posted at 18:15h, 08 septemberSteak Fiorentina i Firenze serveret med frito misto og lokal vin.
Camille
Posted at 17:34h, 08 septemberFlødeblød burrata med ærter/mynte eller solmodne tomater… Så er jeg lykkelig!
Stine
Posted at 17:28h, 08 septemberJeg er pastaholic. Jeg elsker dem alle og kan ikke vælge mellem mine børn. Stik mig et par antipasti, så enkle som muligt, og følg efter med en pastaret, så er jeg lykkelig!
Louise Eckhardt
Posted at 16:32h, 08 septemberElsker Italien og ikke mindst det italienske køkken. Stoltheden og traditionerne, og ikke mindst enkeltheden hvor man stoler på råvarernes kvalitet. Jeg er (ligesom dig) vild med pasta, på den italienske måde og ikke dansker måden hvor 100 ingredienser blandes med overkogt undersaltet pasta..
Ditte Birkjær
Posted at 15:07h, 08 septemberJeg er betaget af den enkelthed der er over italiensk mad – når det er veltillavet af få, gode råvarer som helt simpelt og rustikt bare smager fantastisk.
Camilla Nyegaard
Posted at 14:00h, 08 septemberJeg er helt vild med pasta……… Mine favoritter er pasta al sugo og Spaghetti carbonara
Camilla
Posted at 13:06h, 08 septemberJeg elsker alt ved italiensk mad og det italienske køkken- men sådan ganske grunlæggende er min kærlighed hertil den enkelhed og respekt for få men afsindig gode råvarer som er at finde her. Selv de mest enkle retter kan smage så englene synger!
Morten Lund
Posted at 12:42h, 08 septemberEr så heldig at turnere en del som musiker i Italien…elsker alt ved landets madkultur…råvarekvaliteten, regionernes særpræg…den hysteriske besættelse af smag…enkeltheden. En gang efter koncert i Napoli, kom en fan backstage og gav os hver en af hans hjemmelavede bøffelmozzarella oste…helt friske var de, og “blødte” nærmest mælk når man trykkede på dem. Vi spiste dem til natmad med brød til og vin i papkrus…det er et af de bedste måltider jeg har fået !
Cathrine
Posted at 11:44h, 08 septemberKærligheden til mad, der gør at få simple råvarer bliver til retter fyldt med smag af sommer, sol og varme 🙂
Birgit Brinch Pedersen
Posted at 11:28h, 08 septemberJeg er vild med Fiori di zuccini, som jeg smagte i Rom i foråret 2014. Nu skal jeg snart på en tur til Italien igen, og jeg vil helt sikkert bestille disse sarte fyldte squashblomster som en del af vores antipasti.
Tina Lundgren
Posted at 11:20h, 08 septemberJeg har ikke cravings efter slik, kage og andre søde sager. Jeg craver PASTA ? Min favorit er en ravioli med fyld af ricotta, parmesan, citronskal, spinat og frisk basilikum, serveret med brunet smør, sprødstegt salvie og revet parmesan ?❤️?
Mira Arkin
Posted at 11:23h, 08 septemberÅh, det kender jeg godt!
Nina Dyrmose
Posted at 11:09h, 08 septemberjeg elsker simpelthen de sprøde, lækre grønsager (zucchini, fennikel, etc.), som i Italien høstes mens de stadig er spæde og saftige og dermed ud fra smagen og ikke ud fra value for money