Restaurant Kronborg: Gedigen og hjemmelavet dansk mad

Restaurant Kronborg: Gedigen og hjemmelavet dansk mad

En af de gode ting ved København er den overflod af smørrebrødsrestauranter, vi har i byen. Det er vidunderligt at traske rundt i byens gamle gader og så gå ned ad trappen til en af de mange beværtninger, som jo ofte ligger i kælderen, hvor man serverer gammeldags dansk mad, der skal nydes med øl og snaps.

Jeg elsker smørrebrød og hele kulturen omkring den type mad – det er jo ikke fordi det ellers vælter med madkultur i Danmark, men her er altså noget, som vi rent faktisk har en kultur omkring. Smørrebrød og så selvfølgelig julefrokosten. Jeg var inviteret på Restaurant Kronborg for at smage på deres julebord. Julebordet er en sag, som flere smørrebrødsrestauranter disker op med til jul – jeg har før fået det på bl.a. Schønnemann og Tivolihallen. 

Restaurant Kronborg har for nylig fået nye ejere, men det er stadig den klassiske stil der køres med i den hyggelige kælderrestaurant i Brolæggerstræde tæt på Byretten og Gammeltorv. Jeg nød turen gennem Lavendelstræde, gennem det gamle fængsel og over Gammeltorv til Brolæggerstræde – København er så smuk i disse gamle stræder.

Julebordet på Kronborg er en større affære med alle de klassiske retter, som kommer ind på fade efterhånden. Det koster 350 kr. for hele baduljen og man skal være mindst 2 personer. Dertil kommer drikkevarer.

Vi startede naturligvis med sild. I julemenuen får man tre slags: Gammeldags modnede, julesild og stegte marinerede sild. Vi havde dog foretaget en mindre ændring, så de gammeldags modnede udgik til fordel for Kronborgs specialitet, Branteviks sild – en svensk specialitet med en masse krydderurter sammen med den bløde, gammeldags modnede sild. En mild og god sild, omend jeg må indrømme, at sild faktisk er en af de få spiser, jeg har det svært med. Peter guffede dog løs og var yderst tilfreds med alle slags. Til silden kom virkelig godt rugbrød med lækker sprød skorpe (hvilket jeg elsker, når rugbrød har), krydderfedt og smør.

Vi fik både Jacobsen øl og denne lækre æblemost lavet på Discovery æbler – et af mine favoritæbler, da de er meget parfumerede og har en god syre. Mosten kom fra Bornholms Mosteri, som vist både er bæredygtigt og børnevenligt og på alle måder politisk korrekt. Og ikke mindst vældig velsmagende.

Efter silden kom to slags laks. Forrest er det Kronborgs hjemmelavede rimmede laks. Jeg synes ofte rimmet laks kan være ret anonym, hvor rimningen ikke rigtig træder igennem i fiskens smag og tekstur. Men her var det lykkedes rigtig godt. Fisken var både sød og salt og var blevet lækkert fast i det af saltningen. Dertil hørte en hjemmelavet remoulade af æble og selleri, som var dejligt frisk og havde det crunch, man lige står og mangler til den bløde laks.

Den anden laks var klassisk koldrøget laks, som så ud til at være håndskåret på stedet. Til den kom en dejlig blød og perfekt tilsmagt røræg.

Så kom en af de mest populære retter i danske frokostrestauranter: pandestegt rødspættefilet. Her kom den vendt i hvad jeg tror var rugmel og med en dejlig hjemmerørt remoulade med masser af fylde og syre i. Der var drysset med friterede porrer og det hele var meget lækkert. Rugmelet gav ekstra smag til den milde lækre fisk.

Til fiskeretterne drak Peter (jeg sprang over, men smagte) en virkelig god snaps, som jeg aldrig havde hørt om før, med det for stedet passende navn, Kronborg. Den var frisk og dejlig med en let smag af anis og citrusskal. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man drikker Rød Aalborg (undskyld Aalborg), når man kan få så mange andre gode snapse. Vi var begge ret vilde med Kronborg snapsen, som tilsyneladende er svær at skaffe. Men køb den endelig, hvis du ser den!

Nu kunne jeg sådan set godt have stoppet med at spise, men vi var jo kun igennem fiskeretterne. Der skal være lidt for meget mad til et julebord, synes jeg, men det er altså også godt at have snaps til, for der kan jo være brug for lidt gennemskylning. Jeg spiste julebord på Tivolihallen sidste jul og synes faktisk de var lidt fedtede med mængderne.

Nu kom juleanden ind. Jeg kunne da fint have nøjes med et par skiver bryst, men det skal jo ikke hedde sig, så vi fik et helt sprødstegt lår hver. Den hjemmelavede rødkål til var rigtig lækker og smagte, som om den måske også lige havde fået et skvæt andefedt – et trick jeg selv bruger, når min slanke mor kigger den anden vej d. 24. december (det er mig der står for rødkål, fyld til gås, brunede kartofler og nu også sovsen. Min mor står for at regne gåsens stegetid ud, dække bord og alt muligt praktisk og min far finder vin og har i mange år også stået for sovsen, som jeg så har snuppet fra ham :-)).

Der var selvfølgelig også æbleflæsk, som jeg dog som den eneste ret denne aften syntes var en anelse kedelig. Måske var flæsket stegt lidt for længe. Men vi er altså i småtingsafdelingen.

Til kødretterne skiftede Peter over til den nye julesnaps fra Linie Aquavit. Jeg er i forvejen glad for Linie, fordi den har sådan en dejlig krydret fylde. Juleudgaven var faktisk lidt lettere i udtrykket – urtesmagen fra den almindelige Linie var ikke lige så gennemtrængende i denne version, men det var en dejlig snaps til kødretter. Den er lavet i begrænset antal og kunne godt gå hen og blive et samlerobjekt for snapsesamlere.

Men vi var jo ikke færdige med kødet endnu. Der var jo mere svinekød: Dejlig sennepsglaseret skinke med grønlangkål, som var lidt for sød for min smag, men dog frisk og grøn i smagen. Og så ribbensteg, som var dejligt saftig og kom med hjemmesyltede agurker og clementinbåde, der var marineret i sukkerlage med vanilje. Lækkert. Ribbenstegen kunne godt have haft lidt sprødere svær, men igen – det er på bagatelsiden.

Denne grisebasse på væggen var lidt sjov, for den er faktisk kopieret fra Nibe Kirke – og jeg kommer jo fra Nibe (lige som selveste Ole Henriksen :-)). Den kaldes Den Lille Fede – ligesom Nibe Festivalen.

Vi fik tygget os igennem de store mængder and og gris og nåede til desserten. Eller desserterne, bør jeg nok sige, for Kronborg ville gerne have vi fik smagt flere af stedets desserter. Til julebordet hører normalt ost og derefter risalamande, men vi sprang osten over i vores mæthed og prøvede i stedet et par ekstra desserter. Til desserten fik vi en spændende kraftig ale fra Fanø Bryghus, som var meget mørk med smag af lakrids og brændt karamel. Den gik faktisk fint til desserterne. Der var også en snaps, Helsingør, som har ligget på sherryfade og derfor havde en dejlig krydret, mørk smag.

Hjemmelavet æblekage med makroner, som havde ligget i portvin. Masser af flødeskum og ribsgele samt friske ribs. Der er altså ikke meget at stille op med en gammeldags æblekage. Det fungerer bare og why fix it when it ain’t broken? Skide god dessert klassiker.

Anden dessert var en kage fra den ene indehaver – Walthers barndom. Hans yndlingskage efter mors opskrift, Eckersbergkage. En heftig sag med masser af mandler og et tyk lag nougatcreme over. Yummy!!

Og så endelig risalamanden som var fuld af masser af mandelsplitter og vaniljekorn. Dertil en rimelig standard kirsebærsauce, men det smagte altså rigtig godt og det var en af de bedste restaurant-risalamander, jeg har fået – der er jo ingen, der slår min Bedstes!

Bottom Line
Nu har jeg jo ikke prøvet Kronborgs smørrebrød, men baseret på julebordet vil jeg sige, vi er blandt byens bedre frokostrestauranter. Næsten alt var hjemmelavet og vellavet med tanke på detalje.  Betjeningen var sød og vidende og udvalget af spændende og lidt alternative snapse var godt. Der var hyggeligt og lunt og på de aller koldeste dage, tændes der op i pejsen.
Jeg må tilbage og prøve smørrebrødet en anden dag.