Frokost på nye Madklubben København
I går tog jeg familien med til frokost på det nye Madklubben København, som faktisk er den oprindelige Madklubbenrestaurant i Store Kongensgade, som er blevet frisket op og nu fungerer som smørrerbrøds- og moderne mormor-restaurant.
Jeg har et lidt nostalgisk forhold til netop denne restaurant – Peter og jeg var med til åbningsreception, da Anders Aagaard åbnede denne sin allerførste af Madklubben restauranterne. Dengang var malingen knap tør og han havde selv stået og bakset med en hel masse af det praktiske håndværkerarbejde for at kunne åbne sin restaurant til tiden.
Nu er er gået over 10 år og Madklubben er en stor kæde, men den første af restauranterne findes stadig. Nu kan man også spise frokost i de hyggelie lokaler i Store Kongensgade og vi kastede os ud i det fine udvalg af smørrerbød og varme retter.
Jeg startede med æggesalat med rejer, smørristede boghvedekerner og en broken gel af citron, som gav et fræk syrekick. Rugbrødet var hjemmebagt, lyst kernerrugbrød, som smagte dejligt og boghvedekernerne gav lige det sprøde knas, retten ellers ville mangle. Super lækkert stykke mad.
Jeg drak lys og frugtig american pale ale fra Mikkeller, som havde dejlig hyldeblomstret smag og var lige det, jeg havde lyst til. Vi prøvede også forskellige nye snapse – en klingende frisk og klar akvavit fra Siwu og en fadlagret snaps fra Snaps Bornholm, som stadig var ret lys og rå i det, trods lagring på sherryfade.
Peters karrysild var meget fin og ren i udtrykket, for fisken fik lov at være næsten sig selv, blot med et tyndt lag karrymarinade med bl.a. kaffir lime blade, som også var i mayonnaisen. Der var tykke ringe af skalotteløg og små syltede stikkelsbær for syre.
Peter er en hønsesalatsmand (han vælger det næsten altid) og her kom den med godt med kyllingekød, gudskelov ingen karry (det synes jeg er en uskik i en hønsesalat), med sprødt krymmel af kyllingeskind og masser af karse. Han valgte at få hønsesalaten på smørristet surdejsbrød og i salaten var der små bidder af syltet agurk, som gav et lækkert indspark af sødme og syre.
Det er jo sæson for nye kartofler, så jeg havde lyst til en kartoffelmad. Den var simpelthen så smuk og fin at se på. Kolde kartofler (faktisk lige lovlig køleskabskolde) med perfekt mængde lysegrøn purløgsmayonnaise, lækre sprøde tern af lardo, radise og løgblomster. Virkelig en smuk mad.
Vi havde Otto med, og han spiste kyllingebryst med en fluffy kyllingefars omkring, med skysauce, løvstikkekogte kartofler, frisk agurkesalat og rabarberkompot. Næsten helt klassisk mormor. Jeg hjalp ham lidt med at skovle saucen i mig… Nu var det en frokost i sommerferien og der var en del familier med børn til frokost. Her savnede vi faktisk lidt et par børneretter, som ville have gjort det ekstra attraktivt for os børnefamilier at have ungerne med ude at spise.
Der var tre slags tarteletter på kortet og jeg var nødt til at prøve den vegetariske med sommertrøffel over. Og det var da også dagens allerbedste servering. Lækker, sprød vol au vent af butterdej fyldt med en frikassé af nye ærter, gulerødder og radiser (dejligt at se radiser brugt varmt – det er de gode til) og med godt med friskhøvlet sommertrøffel over. Velouté saucen var fyldig og fløjlsblød og det var en kongelig servering.
Tarteletten delte vi, så vi også havde plads til dessert. Smørrebrødsstykkerne på Madklubben er af moderat størrelse, så hvis man ikke er voldsulten er 2 stykker fint, mens en der er lidt mere sulten sagtens kan spise 3 stykker uden at være proppet.
Rabarbertærten var ultrasprød og med en sprød crumble over. Kompotten var kogt meget ind, så der var ikke så meget frisk rabarbersmag tilbage og farven blev også brun, fremfor den smukke lyserøde farve, der er så dejlig ved rabarber. Den var toppet med hvad jeg tror var pisket fløde med ekstra fedtprocent i – måske 48%. Der stod på kortet at det var creme fraiche, men jeg kunne ikke smage syrlighed – uanset var det en sygt lækker pisket creme.
Vinderdesserten blev denne enkle skål danske jordbær med vaniljeflødeis og en smuk grøn sirup af skovmærke, som jeg elsker smagen af – det smager som en blanding af marcipan og pistacie. Jeg har skovmærke i haven og der er masser af skovmærke i bunden af de fleste bøgeskove. Utroligt lækker dessert, som Otto også var helt pjattet med.
Madklubben København er et fortrinligt sted at spise frokost midt i byen. Man sidder godt, der er pænt og betjeningen er sød og opmærksom. Både smørrebrød og varme retter er super veludførte med stor præcision og med sans for balance og tekstur i hver eneste ret.
De fleste madder koster under 100 kr. og på vinsiden er priserne også i vanlig Madklubbenstil utroligt kammeratlige og udvalget er simpelthen så fint. Du kan få virkelig gode vine til så gode restaurantpriser – det har altid været en af Madklubbens styrker, synes jeg. Der er også drins, men jeg var jo på arbejde, så en margarita til frokost gik altså ikke lige…
No Comments