Smørrebrød til frokost på Fleisch
Sidste uge var jeg for første gang på Fleisch nede i Kødbyen for at spise frokost med en veninde.
Vi sad så hyggeligt mellem et vindue og den store køledisk, hvor Fleisch’s kød er udstillet. Fleisch er nemlig både restaurant og slagterbutik.
Jeg fik et glas virkelig lækker limonade med både citron og lime. Perfekt på den varme forårsdag.
Så kom min mad. Et stykke rugbrød med hjemmelavet og – meget vellavet – fasanpaté med syltet blomkål, cornichoner og en sennepsmayonnaise.
Bagved en lækker skinkesalat (jeg har totalt en skinkesalatcraving her i slutningen af min graviditet – it ain’t pretty!) med kartoffelchips og bagte tomater på. Vildt dejligt.
Og sørme om jeg ikke også lige fik klemt lidt 24 mdr. gammel Comté ned. Den ædle ost kom med grillet brød, bornholmske rugkiks og ristede nødder i honning.
En helt i orden frokost med enkelt og vellavet smørrebrød. Et par af stykkerne – bl.a. min skinkesalat – så ud som om den havde ligget udstillet i montren og derefter var dresset færdig – kanterne på salaten var lidt tørre. Det samme gjalt min venindes hønsesalat. Det havde været lækrere, hvis maden blev smurt på bestilling, når der ikke er så heftigt flow igennem her, som på ejerkredsens andet sted, Hallernes Smørrebrød.
No Comments