Frenchie To Go – kvali-dinermad i Paris

Frenchie To Go – kvali-dinermad i Paris

frenchie to go

Noget af det bedste, jeg spiste på min seneste tur til Paris, var faktisk ikke en gang særlig fransk. Vi spiste frokost på den lille joint Frenchie To Go i Marais – en lillebitte diner, hvor jeg spiste en overdrevet saftig, kødfuld og på alle måder fantastisk reuben sandwich med Frenchies hjemmelavede pastrami. Med fritter til. Det mærkelige var, at man kunne vælge mellem frites og french fries. Hvad?? Men hos Frenchies var frites de tynde, som du kan se på billedet, og french fries var tykkere – lige som alt andet i USA også er tykkere og større end i Frankrig…

Denne reuben var med syrlig-sød hjemmelavet coleslaw med rødbeder i og så en ordentlig lag smeltet ost, en god klat sennep og så det hele samlet i surdejsbrød med rugmel og grillet. Jeg sad og ønskede, at jeg havde haft tømmermænd, for så havde denne sandwich været alt det man drømte om. Det var den nu også alligvel. Eneste ulempe var, at det sprøde brød kradsede mig lidt i ganen.

Trille fik en meget lækker og spicy pulled pork sandwich med barbecuesauce i en blød briochebolle. Og drak vi også lige en Agent Provocateur bajer, som var lækker og blomstret. Sjovt nok havde de også Mikkeller øl, som man kan se på den coaster, vores øl kom på. Sejt nok.

Frenchie har også en restaurant og en vinbar – alt sammen i samme lille gade, Rue du Nil. Begge dele så super hyggelige ud.

 

_1180621s _1180617s _1180618s _1180613s _1180619s

Frenchie To Go
9 Rue du Nil
75002 Paris

 

1Comment

Post A Comment

  • Niels Adelsen
    Posted at 07:08h, 08 april Svar

    Du har virkelig en dejlig blog – men jeg bliver konstant sulten af at kigge med. Og Paris er min total yndlingsby.