Fredagscocktail: Whisky Sour
Peter lavede den flotteste whisky sour forleden. Han brugte æggehvider til at skumme drinken flot op. Det giver en lækker cremet konsistens og drinken får det flotteste fluffy skum på toppen.
Han brugte Johnny Walker Double Black, som viste sig at være lidt for røget i smagen til vores smag. Måske er det bedre at bruge en mere neutralsmagende whisky. Prøv evt. en Famous Grouse. Du kan også bruge bourbon eller rye.
Whisky Sour
60 ml whisky
30 ml frisk citronsaft
30 ml 1:1 sukkersirup
15 ml æggehvide
isterninger
Pynt: appelsinskal og Angostura bitter
Kom whisky, citronsaft, sukkersirup og æggehvide i en shaker uden is og ryst ingredienserne sammen. Det kaldes dry shaking, når du shaker drinken uden is. Her gør man det for at få æggehviderne til at skumme op, inden isen tilsættes.
Tilsæt så isterninger og shake drinken grundigt én gang til. Straines over i et rockglas med is, pyntes med et par dryp af Angostura og et stykke appelsinskal.
Louise Eckhardt
Posted at 10:13h, 24 oktoberSuper tak!
Louise Eckhardt
Posted at 14:38h, 23 oktoberHej Mira
Hvis man er lidt af en Whisky tøsetøs hvilken kan du så anbefale til en sour? Elsker sour med rom, men vil gerne lave denne til en middag, har det bare lidt stramt med kraftige eller røgede whisky’er.
Mira Arkin
Posted at 15:05h, 23 oktoberHej Louise.
Så laver du den American style med bourbon, som er mere sødlig og rund i smagen. Fx Four Roses Single Barrel. Skål fra Mira 🙂