Fredagscocktail: L’Amour en Fuite
Peter læser rigtig mange bøger om cocktails – det er hans godnatlæsning og der ligger en kæmpe stak af dem på hans sengebord. Godt for mig, for det betyder, at han prøver forskellige drinks af på mig med jævne mellemrum. Jeg var rigtig vild med L’Amour en Fuite fra bartenderen Jamie Boudreau’s bog, The Canon. Den mikser gin, absinth, Lillet Blanc og hyldeblomstlikøren St. Germain på smukkeste vis. Perfekt sommerdrink.
L’Amour en Fuite
1 drink
1 tsk absinth
45 ml gin
25 ml Lillet Blanc
10 ml St. Germain
isterninger
citronskal til pynt
Skyl et coupe glas med absint og hæld det ud. Kom gin, Lillet Blanc og St. Germain i et røreglas med isterninger og rør drinken sammen. Sigt over i det absinthskyllede glas og pynt med et stykke citronskal (Peter har brug en hobbysaks til at lave fine hakker i kanten).
No Comments