Fredagscocktail: Lady Fitzgerald

Fredagscocktail: Lady Fitzgerald

Denne fredagscocktail er en genial blanding af to klassikere, som jeg også elsker: White Lady og Fitzgerald. Fordi jeg elsker syrlige drinks med citron (og gin, obviously). Fitzgerald er en af de drinks, vi oftest laver herhjemme. Det er sådan set bare en gin-sour med ret meget Angostura bitters i, som er det, der giver den smukke farve og en god krydret bund i smagen. White Lady er gin med triple sec, citron og sukker (og nogle gange æggehvide). Og når de to gode cocktails får et barn sammen, bliver det selvfølgelig til en Lady Fitzgerald. Smart og ikke mindst utroligt tasty. Den smager klassisk, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Lady Fitzgerald

1 drink

40 ml gin (vi plejer at bruge Beefeater til cocktails)
20 ml Cointreau eller anden triple sec
20 ml friskpresset citronsaft
10 ml sukkersirup
½ æggehvide
1-2 dash Angostura bitters
isterninger
citronskal til servering

Kom gin, Cointreau, citronsaft, sukkersirup, æggehvide og Angostura bitters i en shaker uden is og dry shake den. Dvs. at du shaker den først uden is – for at få bedre skum. Herefter kommes isen i og drinken shakes igen. Sigt over i et afkølet cocktailglas og pynt med et stykke citronskal.

No Comments

Post A Comment