Fredagscocktail: Gin Gin

Fredagscocktail: Gin Gin

_1300776s

Så sidder jeg her og drikker en cocktail kl. 12. Det skal jeg nok ikke gøre hver dag, men nu sad jeg bare og manglede en drink at komme på bloggen i dag, så jeg var ligesom nødt til det. Super ærgerligt!

Peter – som jo er husets cocktailmester – foreslog at jeg skulle lave en Bee’s Knees, som er en klassisk cocktail af gin, citron og honning – faktisk er det jo en slags Strepsil drink. Den har jeg twistet ved at bruge siruppen fra syltet ingefær i stedet for honning. Det er top lækkert. Jeg elsker ingefær sammen med citron Helt sikkert også meget godt mod forkølelse og ondt i halsen!

Gin Gin

45 ml gin  – jeg brugte Beefeater
30 ml ingefærsirup
20 ml friskpresset citronsaft
isterninger
syltet ingefær til pynt

Kom gin, sirup og citronsaft i en shaker med isterninger og shake drinken godt sammen. Hældes i et afkølet cocktailglas. Pyntes med et stykke syltet ingefær.

1Comment

Post A Comment

  • Jenny
    Posted at 20:06h, 25 september Svar

    Jeg må se at få en ordentlig vinter forkålelse, så den kan drikkes fra nu af og til påske.