Første sommerferiedag i Nordjylland

Første sommerferiedag i Nordjylland

_1330833s

I denne uge holder vi sommerferie og er taget ud af København og op til mine forældre i Nordjylland. Facebooks mindeservice fortæller mig, at jeg normalt er i Frankrig på dette tidspunkt, men i år har vi udsat turen derned til sensommeren, så baby ikke bliver stegt i varmen.

Der var nu også ret varmt på terrassen i Nibe, da vi ankom i går eftermiddags. Min kagedygtige mor havde en chocolate cinnamon swirl sour cream bundt cake klar. Den er lavet efter amerikanskek Dorie Greenspans opskrift og var super god! Det kan godt være, jeg i efteråret freestyler lidt efter hendes grundopskrift – tænker den ville være god med æbler eller anden frugt i.

_1330825s

I midten af kagen er et swirl af mørk chokolade, sukker, valnødder, rosiner og kanel. Behøver jeg at sige, at den smagte SYGT godt? Otto fik lov at drysse flormelis over kagen og ud over hele køkkenbordet.

_1330846s

Der er så dejligt og frodigt i haven lige nu.

_1330851s

Hjulkronen blomstrer så fint. Man burde faktisk lave en kande Pimms Cup, som hjulkrone passer så fint i. De lillablå blomster smager af agurk.

_1330863s

Der er fine skyggefulde kroge og hjørner i haven, hvor man kan gemme sig (eller få myggestik).

_1330873s

Og der er kold grand cru riesling fra Bruno Sorg fra Alsace i glasset mens grillen tændes (vi spiste hakkedrenge af godt kød fra lokale Søgaards Gårdbutik). Fantastiske mørkerøde danske jordbær til dessert og mere af den gode swirl kage.

_1330876s

Min mor sørger altid for smukke buketter på vores værelse. Hvor er det rart at være på ferie.

No Comments

Post A Comment