Fitzgerald – en cocktail klassiker med gin
I går havde vi gæster til påskefrokost i vores efterhånden nogenlunde beboelige hus. Nu har jeg f.eks. en kogeplade, men dog stadig ingen ovn. Nogle af gæsterne blev heldigvis hængende længe og begyndte at kræve drinks, så Peter shakede en omgang Fitzgeralds, som vi er blevet meget glade for at drikke.
Det er en klassiker med gin, citron og bitter – super simpel og lige i øjet. Den smukke orange-pink farve kommer fra Angostura bitteren.
Og hvad spiste vi til frokost? Menuen var:
Røget laks med flødeost rørt med krydderurter
Æg og håndpillede rejer
Stenbiderrogn med mozzarella og citron
Fitzgerald
1 drink
50 ml gin (vi plejer bruge Beefeater til cocktails – det er en rigtig god standard gin)
25 ml sukkersirup (1:1 sukker og vand)
25 ml citronsaft
2-3 dash Angostura bitter (eller en anden bitter)
isterninger
øko citronskal til servering
Kom gin, sukkersirup, citronsaft og bitter i en shaker med godt med is og ryst drinken grundigt sammen. Hæld den på kolde glas med isterninger. Vrid citronskallen over og kom i drinken.
No Comments