Fest og farver på Madklubbens nye Bazaar
Til Peters fødselsdag tog vi en flok venner ind og prøve Madklubbens nye mellemøstlige/nordafrikanske/middelhavs restaurant, Bazaar, der ligger i det gamle posthus i Dronningens Tværgade mit i byen.
Bazaar er en baby, som jeg tror har været undervejs i Madklubben regi i mange år. Jeg kan huske, jeg for i hvert fald to år siden talte med Madklubbens far, Anders Aagaard om at han gerne ville lave en festlig mellemøstlig restaurant. Nu er den her endelig, og i vanlig Madklubbenstil er det en stor restaurant med mega pæn indretning, festmusik, easy-going mad og godt med drinks og vin til meget rimelige priser. For 375 kr. får du den helt store tur rundt i menuen og det var den tur, vi tog i torsdags.
Det store lokale er indrettet med gyldne og okker farver og persiske tæpper på gulvene. Rummet er brudt midt på af en enorm bar, hvor der er spisepladser på den ene side (hvor det helt sikkert også er mega hyggeligt at sidde). Jeg tænker, det også er super hyggeligt at smutte forbi til et (3) glas vin eller drinks og et par hapseretter – hvis man altså kan få plads, for det var allerede her et par uger efter åbningen svært at få et bord.
Vi lagde ud med en cocktail – den orange fine sag på det øverste billede, som var en vodkabaseret drink med passionsfrugt, ingefær og jasmin. Jasminen kunne jeg nu ikke rigtig smage, men det var rart med passion sammen med ingefær.
Så kom der en orangevin i glassene – jeg kan godt blive lidt bange for de overoxiderede hvide naturvine, men denne piemontesiske arneis (Bizarro) var virkelig velsmagende. Ja, den var oxideret, men den havde også stadig syre og frugt, så den var forfriskende og gik rigtig godt til de krydrede mezze, der kom ind på bordet til deling.
Her var blandt andet fluffy varme fladbrød, en grov hummus, grillet halvmost aubergine med hvidløg (baba ganouche – men i knap så rørt og tilsmagt version – stadig lækkert), tatar med korianderfrø, syltede sennepsfrø og hjemmelavet tahin, den græske torskerognssalat taramasalata, som var lavet med både fersk og røget torskerogn så den fik ekstra fylde af røgsmag.
Der var også falafler lavet af edamaebønner, så de var grønne og lidt mere kompakte end kikærteversionen. Det var alt sammen serveret i små tallerkener og skåle, som røg rundt om bordet og vi hapsede af det. En dejlig måde at spise på.
Næste ret var havtaske med en spicy syltet agurkesalat som kom med en grøn, frisk og meget velsmagende dressing – zhug – lavet med masser af frisk koriander og nok noget yoghurt og hvidløg. Dette var min favorit af retterne denne aften. Fisken var saftig og der var knald på smagen både fra de syltede agurker og zhug’en. Frækt og friskt. Vinen til fisken var en tør riesling fra økologiske Wittmann i Rheinhessen i Tyskland. Super godt match.
Der kom flere andre retter ind. Her er det vagtler grillet med den marokkanske krydderiblanding raz-el-hanout og toppet med en blanding af oliven og saltede citroner. De måtte gerne have været lidt hårdere grillet for min smag og med mere af citronen – der manglede lidt smæk på de eksotiske smage her – men point for at servere vagtler på en rustik måde, så det ikke altid er fransk fancy, hver gang der skal serveres en vagtel (undskyld, Babettes Gæstebud).
Vinen blev til en funky spansk garnacha, der havde masser af frisk frugt og spræl i som igen var virkelig godt valgt til maden.
Grillede gulerødder med feta og mynte og granatæbledressing var rigtig dejlig. Salt feta og den fade sødme fra gulerødder klæder hinanden så utroligt godt.
Denne grillede blomkål er rimelig langt fra de groteske maskerede blomkål fra min barndom (ikke hjemme hos os, men i ugebladenes opskrifter – uha uha!). Dresset med den tykke tahin, granatæblekerner, chili og persille. I min bog må man simpelthen aldrig koge blomkål (medmindre det er til en suppe). Den er så god, når den får sig en ristning enten på stegepanden, i ovnen eller på grill (sådan er de jo faktisk med de fleste ting). Dejlig grøntsagsret, der fik fedme og ekstra fylde fra tahinen.
Saftig onglet grillet og krydret som shawarma var saftigt og lige noget for en kødpige som mig (selv om jeg stadig var mest vild med fisken). Jeg kan ærligt talt ikke huske, om saucen til var chili-peberfrugtssauce eller om det var husets harissa. Det smagte godt!
Til dessert fik vi pistaciekage der var overøst med en tyk citrussirup og ekstra knust pistacie. Den smagte intenst af pistacie og var smukt grøn.
Den mest spændende af de to desserter var græskarfrøisen her, som dels var helt vildt flot at se på og helt vildt cremet i konsistensen, dels var meget eksotisk og fyldig i smagen, serveret med arganolie (som jeg altid køber i Sydfrankrig, hvor vi jo er meget tæt på Marokko, og putter i bl.a. couscous). Og nej, du kan ikke bruge Moroccan Oil!). Den der kernesmag er noget nyt her i Danmark, som jeg har stødt på et par steder i løbet af det sidste halve år – meget lækker måde at få stor smag på – både fra græskarfrø og f.eks. også solsikkefrø. Jeg ville også gerne have smagt husets baklava, men det må blive en anden gang.
Vi havde en fest på Bazaar og det er fedt at kunne gå ud og spise eksotisk på denne måde – dele en masse sjove retter og feste og larme. Der er nogle af retterne, hvor jeg manglede mere spark på krydringen og generelt kunne man godt lige have smidt en halv citron ind her og der, særligt ved kødretterne, for et friskt spark i smagen og for udseendets skyld, så det ikke blev så brunt. Vinmæssigt synes jeg det var rigtig godt – alle vine passede rigtig godt til maden og de havde kant, så man aldrig kedede sig.
No Comments