Fermenteret chili – AKA psykochili

Fermenteret chili – AKA psykochili

Foto: Line Klein

Min far laver disse saltede habaneros – også kendt som psykochili. Han har altid et lille farligt glas af det her krudt stående i køleskabet og han kommer det på og i ALT. Morgenæggene får et skud (det er virkelig godt med chili på æg!), sandwich og rugbrødsmadder med alt fra roastbeef til kartoffelmadder og makrel i tomat får et drys og han sniger det i den hjemmerørte remoulade, så vi andre får tårer i øjnene, når vi spiser mors panerede rødspættefileter.

Det er barsk chilipower, men det er også ekstremt forfriskende. Saltningen af de hotte pebre preserverer dem og lader dem afgive lidt væde, så de fermenterer i glasset efter nogle dage. Der er intet andet i end salt og chili. Så det er den helt rene chilismag, man får ud af det, og det er virkelig lækkert. Det får porerne i huden til at udvide sig og man mærker en afkøling af hovedbunden (eller en lussing indvendigt i hovedet, afhængig af hvor meget man får drysset på sin ret). Jeg ELSKER det!

Min far foretrækker at bruge habaneros, som har en meget ren og ikke sød chilismag. Han insisterer på at hakke chilierne i hånden, da han mener resultatet bliver for smattet i en foodprocessor. Brug for guds skyld latexhandsker, når du begiver dig ud i at hakke alle chilierne – det svier kraftigt under neglene og det er selvfølgelig meget ubehageligt at komme til at gnide sig i øjet (eller andre steder!!!) med det her på fingrene. Og evt. beskyttelsesbriller. Seriøst! Man kan mærke det i luften i hele køkkenet, når det her står på – også selv om der ikke er noget, der skal stå og koge. Det er heftige sager!

Fermenteret chili

200 g habaneros
20 g salt

Fjern kernerne fra chilierne og skær dem i meget fine tern på max 2×2 mm. Din kniv skal være meget skarp. Kom den hakkede chili en skål og bland med saltet. Kom det hele i et sterilt sylteglas og kom det i køleskabet i en uge, inden det bruges. Holder sig fint 1-2 måneder.