Farverigt køkken i hyggelige omgivelser på nye Hanzo
Madklubbens panasiatiske restaurant Hanzo er for nyligt flyttet fra Sortedam Dossering til Værnedamsvej, som lidt endnu er lige om hjørnet fra hvor vi bor.
Jeg var inviteret derned for at spise mig igennem det meste af menuen, som blev serveret delevenligt, så min veninde og jeg kunne smage på en hel masse forskellige lækre retter.
Restauranten er atypisk lille i Madklubben regi. Lokalerne husede en gang slagteren Kød & Co (hvor jeg engang har købt en kamsteg af gris til 700 kr!). Så har det stået tomt et stykke tyd, mens Madklubben renoverede (og hvor de stødte på nogle problemer undervejs) og endelig er de åbnet op i hyggelige, varme toner. P
Vi fik først en dynge sprøde rejechips med agurke-avocado dip. Lækkert, men chipsene måtte gerne smage mere af rejer. De var lidt anonyme i smagen. Så kom en masse forretter ind.
Perfekt stegt tun med ponzudressing, avoado, agurk og sesam. Fremragende.
Schloss Lieser riesling fra Mosel i glasset med sødme og fylde nok til at kunne klare de asiatiske smage.
Friske rispapirruller med glasnudler, frisk krabbe og en spicy kimchi dressing. En meget forfriskende hapser.
Der var også en kold suppe på bl.a. grøn peber og mynte, som gerne måtte have været mere spicy (den hed harakirisupe, så jeg havde troet den var lidt stærkere). Og så de mere fyldige forretter: virkeligt gode gyoza fyldt med saftigt, braiseret svinebryst og en syrlig-sød æble-miso dip til. Bagved er det japansk bbq kyllingevinger i en tyk krydret marinade med bl.a. små stykker ris i. Marinaden og kyllingen var super lækker – stor smag og meget snasket og lækkert og perfekt mod tømmermænd. Men jeg forstod ikke helt de knuste riskorn i dejen – hvis nu de havde været poppet eller noget? Jeg forestiller mig de skal være med til at give crunch, men ukogte riskorn i småstykker er bare ikke så lækker en mundfornemmelse, så lige den lille del var jeg ikke så pjattet med.
Vi gik videre til hovedretterne. Min favorit var denne perfekt stegte torskefilet med sprød skorpe som kom over en sød og spicy rød kokoskarry med masser af thaibasilikum og ristede cashews. Det var lige i øjet. Den bløde, saftige fisk, den sprøde stegeskorpe, den sødlige cremede sovs. Friske sprøde grøntsager. Uhm! Det var en af de bedste røde karryer jeg har fået!
Der var også smæk på smagen i den perfekt stegte ribeye, serveret i skiver med en kraftig shitakesvampesauce og toppet med enokisvampe og forårsløg. Mega umami og kraftigt smagende saftigt (nok amerikansk eller i hvert fald corn-fed kød). Her var vi gået over på et glas rød bourgogne. Hovedretterne kom med både ris stegt broccoli og pak choy og en flot og farverig kålsalat med mango og koriander.
Der var tre forskellige desserter. En sorbet (jeg kan ærligt talt ikke huske, om det var mango?) med grillet marengs.
En død-god yuzu fromage (yuzu er en citrusfrugt, så vi var lidt over i en citronfromage) med nøddecrumble og ananastern. Fromagen var let og fluffy og meget mumset
Og endelig den lille frække og lidt tunge søde forårsrulle med fyld af rød peber (ja!) og mørk chokolade. Den var også lækker, men krævede måske at man var lidt mere sulten, end jeg var på dette tidspunkt.
Jeg var ret vild med Hanzos mad – det var lige den slags retter, jeg har lyst til at spise, hvis det skal være sådan lidt panasiatisk. Der var både friskhed og stegthed og lethed og fylde. Meget velafbalanceret menu og passende mængde mad. Man kan også gå a la carte og får større portioner for sig selv, men det var nu sjovt at kunne smage sig igennem det meste af menukortet på denne måde. Vinene var velvalgte (der var en del på glas at vælge imellem), men der var også cocktails, der lød gode, men som jeg på prøve en anden gang. Betjeningen var hele aftenen totalt tjekket og samtidig meget stille og rolig, så det var meget behageligt at være der. Retterne kom ind i det rigtige tempo, så vi havde fin tid til at komme igennem de mange retter, men uden at det blev trukket i langdrag.
Det var intimt og hyggeligt at sidde der og vi kiggede også inde bagved, hvor det gamle kølerum er blevet til restaurant, hvor man kan sidde lidt hemmeligt og gemt væk. Jeg kan nu godt lide at sidde ud mod Værnedamsvej, som er en af byens absolut dejligste gader og som jeg kommer til at savne frygteligt, når jeg sidder og er forstadsfrue i Holte om ikke så længe.
No Comments