Famo 51 – en af mine favoritter

Famo 51 – en af mine favoritter

Famo 51 på Gl. Kongevej er min benchmark restaurant for italiensk. Det er den, jeg altid sammenligner andre italienske restauranter med, når jeg vurderer kvalitet i forhold til pris osv. i forbindelse med en anmeldelse eller bare min helt egen meningsdannelse. På Famos restauranter får man traditionel, italiensk mad. Vellavet, enkelt og vidunderligt. Jeg elsker at spise på Famo 51, der også ligger lige om hjørnet fra hvor vi bor. Der er kun én menu, som alle i restauranten spiser. Først den dejligste tsunami af antipasti, som kommer dumpende til bordet efterhånden. Derefter en eller to primi, så en hovedret og til sidst dessert. Og man behøver ikke tage stilling til noget – køkkenet gør det for dig. Du skal bare læne dig tilbage, nyde maden og vinen og den søde betjening. Hver gang jeg spiser der, fatter jeg ikke, hvorfor jeg ikke spiser der noget oftere. Dejligt sted.

Her kan du se kavalkaden af retter for sidst jeg var her – for ca. en uge siden.

Øverst er første antipasti. Et bræt med rigtig god mortadella, rigtig god coppa og lidt syltede artiskokhjerter.

Så kom sprøde crostini med sødt græskar, pancetta og salvie. Det spillede bare.

En af mine favoritkombinationer: stegt aubergine med tomat, parmesan og olivenolie.

En salat af puntarelle (en salat i cikoriefamilien), krydret med lige den rette mængde ansjoser. Sprødt, friskt og bittert.

En terrin af oksekød rørt med marv (åhhhhhhh!) der fik lidt syltet radicchio på toppen. Syltningen havde taget det bitre ud af radicchioen – super smart trick. Rigtig velsmagende.

Jeg glemte at fotografere en crostini med kyllinge- og kaninlever, som også smagte forrygende (det er ofte tilfældet, når jeg ikke får fotograferet. Min grådighed overvælder min trang til at dokumentere hvad jeg spiser).

Så gik vi over til primi: Først en omgang gnocchi di sardi, som endda var hjemmelavet. Det er ikke de bløde kartoffelgnocchi, som vi kender, men en slags pasta, som man skal bruge en særlig maskine til at lave. Den kom selvfølgelig perfekt al dente, hvilket altid er lidt mere al dente, end man skulle tro. Sammen med en slags roetoppe, der hedder cima di rape – nogle steder broccoli rabe – og igen tilsmagt med lidt ansjos og så godt med pecorino og smeltet smør. Uhm!

Apropos de eksotiske grøntsager, så kan man faktisk via Famo bestille kasser med grøntsager direkte fra Italien. Det kan læse mere om på deres website.

Den anden primi var en lys og helt perfekt risotto med Famos signatur kaninragout, som jeg ofte har fået med pasta. Risottoen var simpelthen så lækker og fin i smagen og risene havde sådan en fin konsistens, hvor de havde cremet risottoen op som risottoris nu engang gør, men stadig sådan at risene havde godt bid og alle riskorn var hele og ikke smattet ud. Jeg gættede på at der var brugt carnaroli (der er lidt mere aflange end arborio), og det var der rigtigt nok. Køkkenet var endda så søde, at give mig en pakke af de ris de brugte med mig hjem.

Hovedretten var denne flotte lammeskank ovenpå en blød polenta. Skanken var til deling, hvilket var en helt perfekt mængde. Der var også lidt sortkål til (jeg elsker sortkål!) – det kaldes nogle gange palmekål. Kødet faldt af i møre flager og var lige i øjet med den bløde polenta, der sugede den fyldige sky fra kødet til sig.

Til alt det her drak vi primært den Nebbiolo Perpacco 2009 fra Vietti, der står længst til højre. Den havde masser af lakrids, tobak og tørstof og var en god ganerenser. Men restauranten havde i forvejen de to andre flasker åbne, så dem drak vi også af, og det var faktisk rigtig sjovt at kunne sammenligne især de to Barberaer, der var fyldige og krydrede i smagen (og perfekte til lammet). Vi var i pænt godt humør, da vi forlod restauranten :-).

Vi sluttede af med en lille enkel dessert: en kugle mørk chokolademousse med lidt appelsin til og nogle hasselnødder, som nu ikke var så spændende igen – altså nødderne.

Alt i alt en virkelig dejlig aften med sindssygt god og vidende tjener (som rent faktisk havde besøgt Vietti på en personaletur med restauranten – god stil!) og italiensk mad, som faktisk er bedre end det meste italienske mad, jeg har spist i Italien!

Hele denne skønne menu (uden vine) koster 400 kr., hvilket er afsindigt rimeligt og utroligt god værdi for pengene. Hver fredag er det i øvrigt ren fisk og skaldyr på menuen, som så også koster lidt mere. Det har jeg endnu til gode at prøve.

Bravo Famo – jeg kommer forhåbentlig snart igen.