Endnu et besøg på dejlige Rebel

Endnu et besøg på dejlige Rebel

Jeg er ligesom ramt af en bølge af udespisning for tiden. Det er overfedt, men jeg har efterhånden et større bagkatalog af steder, jeg ikke har fået blogget om endnu (first world problem). F.eks. mit seneste besøg på et af mine favoritsteder, Rebel i Store Kongensgade. 

Den lille bistro serverer klassisk funderet fransk-nordisk bistromad i enkle og rolige omgivelser. Nogle gange sidder man tæt, andre gange ikke, og det er en del af stedets koncept, at man ikke skal bruge særligt lang tid på at tale med sin tjener, for de vil gerne have, at man i stedet nyder hinandens selskab. Så ordner de det hele imens. Du kan læse om et tidligere besøg på Rebel her.

Peter og jeg var ude og spise med Peters tidligere chef Andres, der bor i Seattle, men havde en uges arbejde i København (efter nogle dage i Fargo! Og Fargo er præcis lige så kedelig, som den fremstår i Coen-brødrenes film af samme navn – måske bare uden helt så bizarre mordsager. Eller det ved jeg faktisk ikke). Efter et kort kig på menuen fik vi bestilt 4 retter hver og vi bad tjeneren om at give os vinmenuer, hvor de sætter glasvise vine til retterne. Det har de gjort så godt, de andre gange, jeg har besøgt stedet, og siden vi hver især bestilte forskellige retter, så var det en nem løsning.

Først kom en hapser ind med kugler af trevlet kød af confiteret poussin, der var paneret og friteret. De sprøde, fyldige bomber kunne man dyppe i den friske, syrlige, grønne krydderurtemayo. HAPS!

Under hele middagen var der lune boller og dejligt, pisket smør på bordet. Man kan lige ane Peters hænder i baggrunden. Han er i gang med begejstret at forklare Andrew om Mosel og producenten Markus Molitor.

Peter startede med svamperavioli, som kom med ristede svampe og en skum af svampe-flødesauce. Pastaen var hjemmelavet og perfekt – ikke for tyk og med et godt bid. Som i samtlige retter, jeg har spist på Rebel, var der masser af velsmag i retten. Mums. Det ord kommer jeg muligvis til at bruge et par gange i indlægget. Til pastaen fik Peter en toskansk hvidvin, en Belgvardo Vermentino fra Mazzei, hvis mineralitet og cremethed passede godt til retten. Han var dog lidt misundelig på min 2007 Bernkasteler Lay Riesling Spätlese fra Markus Molitor, som jeg fik til min kartoffelret.

Nye kartofler med noget krymmel af puffede flæskesvær, vagtelæg og en creme, som også smagte lidt af flæskesvær eller smør eller en blanding. I bunden af tallerkenen var en mørkegrøn puré af noget, som måske var persille eller spinat? Virkelig dejligt og perfekt sammen med den utroligt lækre Riesling.

Endnu mere lækkert blev det med min næste ret. Stegt pigvhar med hasselnødder, skalotteløg og kapers i brunet smør, en ordentlig dillermand af en hvid asparges og fluffy, skummende hummerbisque. OH. MY. GOD! Det er klassisk og det fungerer SÅ godt. Uhmmmm! Sådan en ret skriger på Chardonnay, der har fået lidt fad. Det fik jeg i 2009 udgave fra amerikanske Decoy i Sonoma Valley, som formåede ikke at være for meget, som man ellers sagtens kan komme ud for det med Sonoma Chardonnay’er, der har fået lidt for meget sol og lidt for meget fad.

Min næste ret var smukt stegt lammeryg med syltede og brændte løg og en puré af brunede løg. I kuglen var der trevlet kød af lammeskank, som var rullet i rasp og friteret. Så lækkert. Perfekt til lam passer Temperanillo, som jeg (og Andrew) fik fra i en Bai Gorri Riserva 2006, var det vist. I øvrigt er der en dejlig refill-politik på Rebel, så man ikke skal sidde og være nærig med sit glas – man får bare lidt ekstra, hvis man rammer bunden af glasset. Ingen problem. Det er sgu da i orden!

‘

Peter valgte denne smukke ret med svinemørbrad i en barbecuemarinade med lardo, asparges og rødbede. Lardoen gav det magre stykke kød lige den rigtige fedme. Lækkert. Han drak en rigtig sjov 2012 Côte du Rhône fra Domaine Jamet af 100% Syrah, så der var grøn peber for fuld hammer i næsen. Dejligt glas.

Desserten var en smuk, lysegrøn kørvelis, som havde perfekt, cremet konsistens (tak, Pacojet). Jeg er tosset med kørvel, som har en fin græsset og let lakridset smag. Sammen med isen var der syltede rabarber, rabarber skum, tynde plader af hvid chokolade og små toppe af hvad jeg tror var dulce de leche – det smagte i hvert fald af mælk og karamel. En frisk dessert, der både var sød og opfriskende.

Det hele var perfekt udført med meget smukke præsentationer, balance og masser af velsmag. Det er sådan et sted, man kommer igen og igen, fordi det bare fungerer. De har styr på deres pis og maden er vellavet uden at være provokerende. Lige sådan en moderne bistro skal være. Tak for endnu en dejlig middag på Rebel.

Efter den skønne middag poppede vi lige ind på Hotel d’Angleterre og snuppede en drink i baren. Jeg elsker simpelthen det hotel. Det hele er så lækkert. Vi fik en dejlig Treacle med lagret rom, bitter og appelsinskal og trissede så glade hjem.