En dag i Dyrehaven – med madpakke, selvfølgelig
Shit, så gik der lige 100 år hvor jeg ikke fik blogget. Det er fordi jeg er lidt optimistisk omkring hvad jeg kan nå som babymor med selvstændig biks og lige for tiden en mand der er væk på konference i Arizona. Da jeg stod op med to unger i morges kl. 6 sms’ede Peter, at han drak cocktails på Bitter & Twisted i Phoenix. Jeg er overhovedet ikke bitter…
Nå, men arbejde samtidig med baby går desværre lidt ud over bloggen i særligt travle uger, så det må I altså undskylde. Til gengæld kan I glæde jer til super gode opskrifter i Menys kommende (og sådan set også eksisterende) udgaver af Spisetid, hvor næsten alle opskrifter er mine.
Før Peter rejse til Arizona, havde vi den dejligste familiedag sammen i Dyrehaven i søndags. Jeg ELSKER septembers sprøde, solrige dage, hvor solen stadig varmer, men der er lidt efterår i luften. Ikke som i dag, hvor jeg sidder på en cafe og skriver, mens baby ligger lige udenfor vinduet og sover under regnslaget mens det pisser ned.
Men tilbage til søndag. Jeg smurte klapsammener og vi tog i Dyrehaven. Så hyggeligt.
Brødet havde jeg selv bagt. Det er en variant af mit grydebrød. Denne gang med hvidtøl og lidt rugmel i, så der var masser af smag. Jeg bagte det ikke i gryden, men rørte dejen sammen aftenen før og kom den direkte i en brødform, hvor den hævede natten over. Om morgenen smed jeg bare formen i ovnen og voilà – super godt hjemmebagt brød. I sandwichen var rester af flæskesteg, mayo, dijonsennep, drueagurker (som Otto elsker) og salat.
Vi sad nær Djævlebakken med denne smukke udsigt.
Bagefter besøgte vi Dyrehavens ældste eg, som er omkring 800 år gammel. Tænk hvad det træ har set. Det må virkelig sukke for sig selv af og til. Fx var der nogle idioter, der havde brugt den hule stamme som toilet, så der flød med toiletpapir. Ved godt det bare er et træ, men når noget er 800 år gammelt, fortjener det altså noget respekt.
Det var magisk at stå under træets enorme krone og se op.
I det hele taget er Dyrehaven et skønt sted. Vi kunne høre en kronhjort brøle og gøre sig til overfor de andre. Det er nok brunsttid. Det var egentlig en ret uhyggelig monsterlyd, den lavede. Jeg var freaket ud, hvis det var om natten.
På et tidspunkt i løbet af dagen sad jeg under et træ og ammede baby i fred og ro. Jeg kiggede op og pludselig stod er et rådyr (eller dådyr?) 10 meter fra mig og spiste fra en busk. Så fint.
No Comments