Eftermiddag i Rom

Eftermiddag i Rom

_1090702s

Jeg er så heldig, at mit arbejde i et par dage foregår i Rom. I får lige en lynhurtig reportage fra min eftermiddag hernede i en af mine favoritbyer.

_1090676s

Jeg spiste frokost på La Locanda di Bacco tæt ved mit hotel i området nær Villa Borghese og Den Spanske Trappe. Vi var flere om bordet og vi delte nogle forskellige antipasti. Først lidt crostini. Kl. 12 er det artiskokpuré og så med urets retning en lille tomatmad, auberginepure og oliventapenade.

rom

Der var et fad med forskellige grillede grøntsager.

_1090675s

Forskellige salami og lidt mortadella i midten.

 

_1090683s

Vi drak en ret dejlig Rosso di Montalcino til.

Jeg ville naturligvis gerne have haft pasta, men fordi vi kom ret sent, var der kun lasagne tilbage af deres primi, så jeg sprang direkte til secondoen.

_1090682s

Det grillede lam var saftigt og meget mildt – at dømme efter knoglerne var det et meget spædt lam. Og så simpelt – bare noget grillet lam og en skive tomat og så en citronbåd. Som tilbehør var der en tallerken sauteret cikorie, som smager som en blanding mellem spinat og grønkål.

_1090687s

En skarp espresso i klassisk italiensk størrelse (italienerne drikker mindre kopper kaffe end franskmændende).

_1090695s

Jeg var lige et smut forbi Trevi Fontænen og kaste en mønt i, så jeg er sikker på at komme tilbage til Rom.

_1090706s

Der er så meget skønhed i Rom. Man går hele tiden forbi noget vildt smukt. F.eks. denne diskrete gård bag en overdådig låge.

_1090727s

Udenfor Pantheon skulle selv en gladiator ringe hjem.

Og nu hopper jeg i karbad, så jeg kan være klar til næste måltid. Mon ikke I hører mere om det…

Buona sera til alle 🙂

_1090736s

2 Comments

Post A Comment

  • Mie
    Posted at 11:42h, 06 maj Svar

    Ih, jeg er misundelig på dig. Jeg har aldrig været i Rom, men det virker som om at både maden og seværdighederne er helt i top!

    Kærligst, Mie // http://madmedmie.blogspot.com

  • karen
    Posted at 10:40h, 03 maj Svar

    Hej 🙂
    Wow for en meraviglioso måde lige at tilbringe en arbejdsdag på 🙂
    Jeg er ikke enig med dig i, at cikorie smager som en mellemting mellem spinat og grønkål, cikorie smager af…..cikorie…..og har sin helt egen lækre, karakteristiske bitterhed 🙂

    Venligst
    Karen