Eataly i Rom – bare kom afsted!

Eataly i Rom – bare kom afsted!

_1090873s

Hvis du også altid tænker måltider og madbutikker ind i din rejseplan, så tag lige at have Eataly med i din næste plan. Eataly er en italiensk kæde af kæmpestore gourmetbutikker, hvor man har samlet alt det bedste fra Italiens meget forskellige regioner. Den første Eataly blev åbnet i Torino, og den har jeg også besøgt. Jeg var helt lamslået, da jeg trådte ind. Det var overvældende. På den gode måde.Denne gigantiske butik rummede et kæmpe udvalg af pasta, ris, bønner, saucer, tørrede svampe, salamier, skinker, oste osv. i lange lange baner. Alle afdelinger har også spisebarer, hvor du kan smage på lækkerierne. Der er en pastabar, en pizzabar, en salami- og ostebar, friturebar, bager, kaffebar og meget mere.

På min seneste tur til Rom besøgte jeg den nye Eataly der. Den var ligeledes fantastisk og jeg spiste en dejlig frokost i salami-ostebaren. I får billeder af det hele.

_1090890s

Her gik jeg rundt og savlede over det store udvalg af oste fra hele Italien. Vi er efterhånden blevet bedre til de franske oste i Danmark og man kan købe en del af dem nu. Men vi sakker bagud med de italienske og Italien har altså langt mere at byde på en mozzarella, parmesan og gorgonzola. Her hos Eataly kan man for det første få rigtig mange forskellige slags af de oste, vi allerede kender godt. Men så er der også et vildt udvalg af alle mulige andre oste fra det store land. F.eks. rigtig mange forskellige slags toma, som jeg elsker (minde om fransk tomme) og robiola. Og tjek lige alle skinkerne bagved. Rimelig vildt.

 

eataly _1090847s _1090908s

Man kan også lige købe sig en træfyret pizzaovn. Den var der desværre ikke plads til i flyet.

_1090895s

Eller hvad med en fiks lille rød pålægsmaskine? Jeg må snart have mig et ekstra køkkenrum til alt det gear, jeg synes jeg mangler.

_1090896-copy-2

Hos bageren kunne man udover smukke brød købe forskellige slags pizza bianchi.

_1090888s

De her unge mennesker sidder og spiser et udvalg af friterede fisk og grøntsager fra friturebaren.

_1090885s-copy

Og så besvimede jeg lige ovre ved pastadisken – altså den med den friske pasta (der var et enormt område med tørret pasta).

_1090845s

Vi satte os her ved salami-ostedisken for at spise en bid frokost. Den endte i lidt mere en én bid. Vi var to der delte den store anretning i 3 etager, som du kan se på topbilledet.

 

_1090873s-copy

Nederst var der et udvalg af salami, skinke og mortadella. I midten var der forskellige sprøde brød, foccacia med tomat og diverse syltede grøntsager, bl.a nogle rigtig gode artiskokker og borretanoløg. Og øverst en ostetallerken med alle mulige tasty oste. Alt var selvfølgelig fra Eataly og dermed var alt også italiensk.

_1090880s

Bagefter gik vi over i kaffebaren og fik en macchiato. Skulle man have sig sådan en kaffemaskine hjemme på køkkenbordet?

_1090881s _1090911s

Og sørme om jeg ikke lige fik plads til en lille is inden jeg tog derfra. To af mine favoritter: hasselnød og chokolade. Uhm!
Udover det, jeg spiste, mens jeg var der, så købte jeg også en trøffelsalami (med rigtig trøffel i – ikke olie), en ordentlig dusk tørret oregano (som ret meget ligner pot) og noget absurd lækkert spaghetti.

Eataly har locations flere steder i Italien, Japan og USA.

3 Comments

Post A Comment

  • Charlotte
    Posted at 15:00h, 26 maj Svar

    Jeg må til Rom nu! Fantastisk gode billeder!

  • Jimmy Rørbæk
    Posted at 11:56h, 21 maj Svar

    Hej Mira,

    Som altid fantastiske, mundvandsdrivende gastro beretninger 🙂

    Hvordan er Eataly i Rom i forhold til Etaly i New York? Jeg formoder dig og Peter også var dér sidst I besøgte the big apple..

    KH Jimmy

    • Mira Arkin
      Posted at 07:12h, 22 maj Svar

      Tak, Jimmy.
      Jeg må med skam indrømme, at jeg faktisk ikke har været i den i New York. Da vi var der i oktober, var jeg ikke en gang klar over, at den lå der! Lad os kalde det ammehjerne 🙂
      Tillykke med familieforøgelsen!
      KH Mira