Det spiste jeg i Barcelona del III – frokost på Agua, hapsere hos Sagardi og en enkelt turistfælde

Det spiste jeg i Barcelona del III – frokost på Agua, hapsere hos Sagardi og en enkelt turistfælde

Nu må vi se at komme videre med Barcelona. Der er bare så mange billeder af mad, som jeg gerne vil vise jer.

Mange havde anbefalet at spise på Agua nede ved Barcelonas lækre strand. Det gjorde vi til frokost på en fantastisk, solrig og varm dag.

Frokost på Agua

Man sidder helt nede ved sandet i skyggen af store parasoller – man kan selvfølgelig også side indendørs; restauranten er super lækkert indrettet inde. Men vejret var jo perfekt og vi havde bestilt bord på terrassen. Ikke en ringe udsigt, at spise frokost til.

Vi startede med at dele lidt småretter. En virkelig lækker, cremet gazpacho, som afkølet blev hældt op i en skål, hvor der i forvejen lå små tern af sprød agurk og croutoner. Suppen var perfekt tilsmagt med eddike og var perfekt og frisk i det varme vejr.

Dertil delte vi en tallerken super tasty iberico skinke – håndskåret naturligvis. Brød med tomat – sommer heller ikke her var lige så godt som hos Taller de Tapas eller Tapas 24. Og så nogle små croquetas – de små friterede kartoffelmoskugler, som man spiser meget hernede. Disse var tilsmagt med lidt skinke, men var ret kedelige og smagte efter min mening lidt for meget af sådan noget man køber på frost i et tysk supermarked. Gazpachoen og skinken vandt.

Til hovedret fik vi begge gratinerede jomfruhummere fra Middelhavet med hjemmelavet tagliatelle. Den var lige heftig nok – selv til mig. De fine jomfruhummere var overdynget med en ostet bechamel/fløde sag, som overdøvede hummernes subtile sødme og gjorde retten kluntet og 80’er agtig på sådan en Karolines Køkken fra dengang hvor der var fløde i al mad til gæster-måde. Pastaen var vellavet og ok, men den var bare sig selv og jeg manglede i den grad noget sprødt og noget syrligt i retten. Så meget at jeg bad om et stykke citron og noget sort peber, til at peppe retten lidt op. Jeg endte med at skrabe al fløde-gratineringen af, men retten var stadig for heavy og i øvrigt en del mere enkel eller kedelig, end jeg havde forventet fra denne restaurant. Agua ligner nemlig et gourmetsted, men maden var jo vældig simpel. Måske valgte vi den forkerte ret. Andre borde sad med store lerfade med ris-retter i – sådan noget der duftede af kraftig skaldyrssuppe med fisk i, men på sådan en varm dag, havde vi bare ikke lyst til en kraftig, sammenkogt fond-ret.

Desserten var citronmousse, som viste sig at være denne kage. En ret kedelige bisquitbund med en tung mousse over og lidt coulis og mandarin var ok, men kunne lige så godt være serveret på en pænere kro i Danmark.

Alt i alt var vi lidt skuffede over Agua. Næste gang vil jeg nok vælge et stykke simpel fisk med et eller andet enkelt til – det troede vi jo lidt, vi havde gjort, men noget med tomat, olivenolie og urter havde nok fungeret bedre i solen. Agua er et sted med simpel, spansk mad – selv om det ligner et gourmetsted. Hvis du er god (bedre end mig) til at lure de bedste retter ud af et kort, så tror jeg du kan spise bedre end vi gjorde. Gazpachoen var super lækker, så de kan godt lave mad, men der var bare for meget fløde i til min smag og klimaet.

Hapsere på Sagardi

Efter en heavy frokost gik vi ned på stranden og stenede lidt. Om aftenen havde vi ikke brug for så meget mad, så vi gik ud for at få en øl og lidt hapsere på Sagardi.

Sagardi er en kæde i Spanien – jeg stødte også på dem, da jeg ugen inden var på en pressetur i Valencia (mere om det, paella og ris i Gastro i februar). Det fungerer sådan, at hapserne – montadidos – står fremme på fade i baren. Du bestiller dine drikkevarer og tager selv af fadene med hapsere. Gem pindende i madderne, som så tælles sammen til sidst, når du afregner. Stykprisen lå på 1,80 euro.

Der var vildt gang i baren, da vi kom ved 21.30-tiden. Masser af mennesker med cava, vin, øl og cider i hånden, som snakkede, hyggede og snackede fra baren. Udover det store udvalg af kolde hapsere – hvor af mange er med fisk – kommer personale også rundt med fade med frisklavede, varme hapsere, som f.eks. stegte små chorizos. Dem på billedet herover var min favorit – syltede små peberfrugter med tunfyld. Yummie.

Inde bag baren lå en reel restaurant, som vi ikke var inde på – men man kan altså starte i baren med drinks og hapsere og så fortsætte ind i restauranten til hovedmåltidet. Eller man kan fylde op med de lækre hapsere og dalre hjem bagefter fuld af drinks og gode sager.

Tag forbi en Sagardi med dine venner, flæk en flaske cava og nyd livet.

En turistfælde med fine fornemmelser

Næste dag var vi på det formidable Picasso museum, som jeg varmt kan anbefale – det var en imponerende samling af især hans tidlige værker. Bare som 14-årig var han helt vild!

Bagefter tog vi længere nordpå i Eixample kvarteret og spiste tapas på en af byens gamle tapassteder, Ciudad Condal på Rambla de Catalunya – altså i den dyre og ikke taber-agtige ende af Ramblaen (hold dig for guds skyld væk fra den sydlige ende – den er forfærdelig!).

Ciudad Condal er et gammeldags cerveceria – altså et øl-udskænkningssted, hvor man også har et godt udvalg af tapas-haps til at følge øllene ned i maven. Det er et flot sted med træpaneler, en stor flot bar, hvor man også kan sidde, hvis der altså er plads. Vi sad ude på pladsen foran, for det var der, der var plads. Tjenerne er oldschool med kitler på og man forsøger nok i stor grad at bevare den oprindelige ånd fra stedet.

Vi fik brød med tomat, som var røvkedeligt – fordi brødet var sådan noget uinteressant, smalt flute, som kunne være serveret på et fly.

Patatas bravas var overdynget med alt for meget hvidløgsmayonnaise. Det var ulækkert og vi skrabede over halvdelen af.

Så fik vi små sandwiches, som var på størrelse med et hotdogbrød  – igen med det kedelige flutes. Den første var en mayonnaisesalat (det vidste vi ikke da vi bestilte) med salat og skinke. Lige lovlig mayonnaiset.

Den anden var udemærket – grillet svinekam med grillede marinerede peberfrugter.

Og så en dejlig cortado som afslutning. Stedet er efter min mening en turistfælde – maden var kedelig. Man kan få gode ting og hvis du er i humør til ansjoser og marinerede blæksprutter, så tror jeg du kan være heldig med de daglige specialiteter. Men generelt er maden ikke god nok i forhold til hypen om stedet.

Jeg har ikke kunnet finde et website til stedet, men jeg anbefaler det heller ikke, så det kan jo være ligemeget :-).

Næste indlæg handler om gourmetrestauranten Alkimia…